Gå til hovedindhold

Mobile menu

This plot is not for sale

Udgangspunktet for at danske virksomheder kan drive forretning i Uganda er egentligt rigtig godt, for det er et fint match mellem ugandiske behov og danske kompetencer. At det alligevel kræver et vist drive og en god portion entreprenørånd står klart, efter at Globalnyts Marie Visti Hansen har talt med Peter Adamsen fra African Lease & Trade, Søren Jegindø, tidligere CEO i Ikast Beton Fabrik og Pernilla Stålhane, ejer af Trane of Sweden og formand for Nordic Business Association. 

Marie Visti Hansen

I Danmark er vi vant til at se “Til salg” og ”Solgt” skilte på ejendomme. Men når man bevæger sig rundt i Uganda støder man jævnligt på skilte med teksten ”This plot is not for sale” - ”Denne grund er ikke til salg”.

Beskeden som umiddelbart virker noget overflødig afspejler en at de helt store forhindringer for udviklingen af den private sektor i Uganda, nemlig at ejendomsret af jord ikke er ordentligt registreret og håndhævet af myndighederne. Man kan købe en grund for bagefter at finde ud af at sælger aldrig har været i nærheden af at eje den. Eller man kan eje en grund og efterfølgende blive konfronteret med ”den nye ejer” som måske ikke har tænkt sig at opgive sin ny erhvervelse så let.

image1.jpg

-->

Marie Visti Hansen

 

Men man kan også komme ud for at myndighederne ikke blot undlader at håndhæve ejendomsretten men selv groft overtræder den. Skrækhistorien blandt medlemmerne af Nordic Business Association i Kampala er historien om Riis Coffee Farm og Danuga Farm som i forbindelse med valget i 2012 blev eksproprieret i regeringens navn af den daværende Minister for Land Idah Nantaba.

Den officielle forklaring var at et antal ”squatters” som havde dyrket jorden uden at eje den, ikke var blevet kompenseret korrekt ved fraflytning. Men blandt de danske virksomheder er det ikke tvivl om at den rigtige grund var at Nantaba som var valgt i det pågældende Kayunga distrikt ville sikre stemmer til det kommende valg.

Korruption og bureaukrati

Den omfattende korruption i Uganda udgør en anden forhindring for udviklingen af den private sektor. Efter de danske virksomheders opfattelse er korruptionen mest udbredt i regeringssammenhæng. Søren Jegindø forklarer at det var et vigtigt element i etablering af Ikast Beton Fabrik (IBF) at virksomheden som producerer og sælger beton kunne klare sig uden at være afhængig af regeringskontrakter.

De offentlige udbud er ugennemsigtige og det er en udbredt opfattelse blandt de danske virksomheder at disse ofte meget lukrative kontrakter får man ikke uden af ”smøre” embedsmænd og politikere. Samtidig er regeringen indenfor mange sektorer den største potentielle kunde, så det koster på bundlinjen, når man ikke handler med regeringen.

Men selv om korruption er et kæmpe problem i Uganda så er alt relativt og flere af virksomhederne nævner at Uganda efter deres opfattelse trods alt er mindre korrupt end eksempelvis Kenya (Selvom Kenya ref. Transparency International corruption index 2016 er en smule mindre korrupt).

Både Søren Jegindø og Peter Adamsen fremhæver at det faktisk kan lade sig gøre at drive forretning i Uganda og samtidig holde sig fri for korruption, tingene tager så bare længere tid.
Samtidig med at korruptionen udgør et stort problem er der en vis bekymring blandt de danske virksomheder over udviklingen i Uganda.

Kan man regne med en fortsat udvikling af demokratiet eller vil Museveni sætte det som er vundet over styr i et forsøg på at fastholde magten, når han ved næste valg ifølge grundloven falder for aldersgrænsen. Ifølge virksomhederne er der mange større investorer som holder sig væk fra Uganda lige pt. mens de afventer udviklingen.

At importere til Uganda

IBF sourcer primært råstofferne til fremstilling af beton lokalt, men både Afrcican Lease & Trade (ALT) og Trane Batterier er importører. Produkterne ankommer til havnen i Mombasa hvor de inspiceres af Uganda Revenue Authorities (URA) med henblik på at anslå værdien til brug for udregning af told og afgifter. URA nægter som oftest at lægge eksisterende dokumentation som angiver produkternes værdi til grund for deres udregning, men insisterer på ved selvsyn at inspicere produkterne.

Landbrugsmaskiner som ALT importerer er som udgangspunkt fritaget for told, fordi de vurderes som særlig vigtige for Ugandas udvikling, men det betyder ikke at ekspeditionen bare går glat. Ifølge Peter Adamsen, skal man væbne sig med tålmodighed.

Trane Batterier som importerer bilbatterier betaler told og Pernilla Stålhane forklarer at en container med batterier får lagt 56 % oven i FOB prisen i told og afgifter, så det er ikke småpenge der er tale om.
NBA forsøger at hjælpe medlemmerne i dialogen med URA, og Pernilla

Stålhane nævner som eksempel en episode hvor URA krævede importtold i forbindelse med import af en større landbrugsmaskine. Landbrugsmaskiner er ellers fritaget fra told, men fordi maskinen var meget stor var den delt og pakket i to containere, og URA insisterede derfor på, at der var tale om reservedele som er pålagt told.

Cash flow problemer og kort investeringshorisont

Pernilla fremhæver at der er mangel på kapital i Uganda, og at man skal være indstillet på i et eller andet omfang at agere bank for kunderne, som hele tiden søger at presse betalingsfristen.

Da medlemmerne af Nordic Business Association ofte ikke er i stand til at få lige så gode betalingsfrister af deres leverandører som de er tvunget til at give kunderne, stiller det store krav til virksomhedens likviditet og økonomiske polstring.

Et andet vanskeligt element er, at uganderne ofte har en meget kort tidshorisont for deres investeringer, de skal helst give afkast med det samme.

image3.jpg

-->
ALT er underleverandør i forbindelse med opførslen af en stor forsøgs - staldbygning som bygges for National Agricultural Research Institution i udkanten af Kampala, finansieret af Verdensbanken.

ALT er underleverandør i forbindelse med opførslen af en stor forsøgs - staldbygning som bygges for National Agricultural Research Institution i udkanten af Kampala, finansieret af Verdensbanken.

ALT

 

Betydningen af kvalitet

De danske virksomheder mærker konkurrencen fra den stigende import af kinesiske produkter, og bemærker at regeringen fortrinsvis køber kinesisk. Men selvom de danske produkter ikke kan konkurrere på pris, så kan de konkurrere på kvalitet, og lidt afhængig af hvilken branche man er i, kan det være af stor betydning.

Peter Adamsen forklarer, at landbrugsmaskiner i ugandernes øjne helst skal være danske. Udover at maskinerne faktisk er af høj kvalitet, så tilskriver han ugandernes positive opfattelse af de danske produkter det faktum, at Danida gennem mange år har været aktiv i landbrugssektoren i Uganda, og at mange ugandiske landmænd har modtaget træning gennem Danida.

Marked potentiale og masser at gøre

Det kan synes overvældende svært at drive forretning i Uganda, men når man spørger virksomhederne hvorfor de vælger at etablere sig på et marked som det ugandiske, så er de ikke i tvivl. På trods af meningsløst bureaukrati, korruption og chikane fra myndighederne, så er der et væld af forretningsmuligheder i form af udækkede markedsbehov, som matcher danske virksomheders kompetencer godt.

Ugandas store landbrugssektor som beskæftiger over halvdelen af befolkningen er underudviklet og ineffektiv, men har kæmpe potentiale, med masser af muligheder for at dansk landbrug kan byde ind. Peter Adamsen nævner som eksempel at producenter af økologiske højkvalitets produkter som Amfri Farm Ltd. og Chia Farmers Organic Network sælger alt de kan producere et år ud i fremtiden.

Forarbejdning ”value added processing” af landbrugets primære produktion står højt på dagsordenen og dansk teknologi indenfor vedvarende energi rammer et stort lokalt behov for grøn og billig energi. Byudvikling og infrastruktur udgør interessante muligheder for danske ingeniørvirksomheder.

Så der er rigtig meget at gøre for danske virksomheder i Uganda og det kalder på entreprenørånden.
Virksomhederne fremhæver også at uganderne er behagelige mennesker at omgås og arbejde sammen med. Som Pernilla Stålhane siger, så kan det godt nok være besværligt at gøre forretning i Uganda, men tingene fungerer jo trods alt – det løser sig!

The Nordic Business Association (NBA), som Pernilla Stålhane leder, har cirka 50 medlemmer. Organisationen yder rådgivning og støtte til sine medlemmer og til nordiske virksomheder, der overvejer at starte op i Uganda. Samtidig fungerer NBA som en platform for ugandiske virksomheder som er interesseret i at opstarte samarbejde med de nordiske virksomheder.