Gå til hovedindhold

Mobile menu

Poul Due Jensens Fond donerer 40 millioner til vandforskning

Poul Due Jensens Fond har doneret godt 40 millioner kroner til Aarhus Universitets nye Centre for Water Technology (WATEC), hvor der forskes i bæredygtige vandkredsløb. Det er det største beløb, Poul Due Jensens Fond hidtil har doneret til vandforskning. 

CC BY Marc Olivier Bergeron

WATEC åbnede i oktober 2017 som en interdisciplinær forskningsstrategisk satsning, der samler og styrker forskningen inden for vandteknologier i bred forstand – fra kortlægning af vandressourcer og naturens vandkredsløb til spildevandshåndtering og udvikling af sensorer, der kan anvendes til at kontrollere vandrensning og afsløre skadelige stoffer i vandet.

Centret skal skabe ny indsigt via grundforskning, og bruge den til at skabe nye og bedre løsninger via anvendt forskning inden for vandteknologier.

”Forskningen vil på én gang løse vigtige samfundsopgaver og skabe et betydeligt potentiale for dansk industri – både for eksisterende og nye virksomheder inden for den danske vandsektor,” siger dekan for Science and Technology på Aarhus Universitet, Niels Chr. Nielsen.

De fire donationer fra Poul Due Jensens Fond spiller direkte ind i det strategiske forskningscenters strategier.

Pengene skal gå til:

*Et nyt professorat og to postdocs inden for forskning i vandbehandling

*Et professorat og to postdocs til forskning og udvikling af vandkvalitetssensorer

*Opbygning af et avanceret sensorlaboratorium

*Ansættelse af to-tre postdocs, der skal styrke WATEC bredt, med nye og originale ideer på tværs af centrets emner og felter.

WATEC ledes af professor Niels Peter Revsbech, som i 2013 modtog Grundfos-prisen for sin udvikling af avancerede sensorer og forskning i sammenhængen mellem mikroorganismer og de naturforhold, de lever under. Fundamentet under WATEC er da også i høj grad hans meriter som både grundforsker og opfinder.

Tillid og vilde ideer

Selv lægger han stor vægt på, at den store bevilling viser en høj grad af tillid fra Poul Due Jensens Fond.

”Der gøres plads til at lade de vilde ideer blomstre, og støtten er ikke bundet op på politik, styring og bindinger. At fonden repræsenteres i styregruppen giver flere fordele: vi får mulighed for løbende at tilpasse rammerne, og vi kan drage fordel af, at fonden har fingeren på pulsen med hensyn til omverdenens behov,” siger Niels Peter Revsbech.

Han emeriteres i 2022, og pengene til det ene professorat skal sikre et glidende generationsskifte inden for hans speciale – forskning i og udvikling af vandkvalitetssensorer.

Nøgle til FN-mål

De ekstra kræfter til forskning i vandrensning skal på én gang gavne en af klodens mest værdifulde ressourcer, altså rent vand, og bringe Danmark tilbage i verdenseliten inden for vandbehandling.

”Spildevandsbehandling er, gennem global udbredelse af vandgenbrug, ressourcegenvinding og energiproduktion, nøglen til at opfylde FNs verdensmål nummer 6, nemlig rent vand og sanitet til alle inden 2030. Og donationen er perfekt timet i forhold til, at Aarhus Vand står foran at skulle opføre verdens mest avancerede rensningsanlæg i Marselisborg i samarbejde med Aarhus Universitet,” siger direktør i Poul Due Jensens Fonds, Christian Hartvig.

Spildevand uden spild

WATEC samarbejder med Aarhus Vand og rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI om en platform, et pilotanlæg, hvor forskerne kan afprøve laboratoriemodeller i større målestok under driftsforhold. De aktuelle fondsmidler skal bruges til at tiltrække de rigtige forskere og etablere et stærkere forskningsmiljø inden for vandrensning, men derudover ser fonden positivt på planerne om at få et vandproceslaboratorium integreret i rensningsanlægget.

”Perspektivet er i den forbindelse ressourcer i bred forstand. Historisk har fokus på spildevandsrensning været at beskytte recipienten, men spildevand indeholder også