Annoncør: OXFAM IBIS

Ansøgningsfrist: 02/05/2018

Job: Praktikant til Hele Verden i Skole-kampagnen



 
Praktikant til Hele Verden i Skole-kampagnen
 

 
 
 
Interesserer du dig for uddannelse og udviklingspolitik? Og vil du være med til at skabe et globalt undervisningsmateriale til danske skoleelever? Så bliv praktikant på Oxfam IBIS’ globale uddannelseskampagne Hele Verden i Skole.
 
Praktikopgaver – lærerige og afvekslende arbejdsdage
Oxfam IBIS tilbyder et uformelt, spændende og kreativt arbejdsmiljø tæt på beslutningsprocesserne og en hverdag med alsidige udfordringer. Som praktikant hos Oxfam IBIS vil du få ansvar og rig mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Research og idégenerering til webbaseret elev- og lærermateriale
  • Udvikling af kreative elementer til webbaseret elevmateriale
  • Skrive artikler til hjemmesiden
  • Deltage i administrative og logistiske opgaver samt løbende ad hoc-opgaver
  • Klipning af mindre film

 
Kvalifikationer
Vi søger 2 praktikanter. Én med fokus på skriftlige produkter og webformidling. Én med fokus på klipning af film. 
 

  • Du har en skarp pen og kan formidle kompliceret stof på en enkel og overskuelig måde, så det kan forstås af børn

eller
 

  • Du kan klippe film og tænke filmisk formidling til børn

 
For begge gælder:

  • Du er i gang med en relevant videregående universitetsuddannelse
  • Du interesserer dig for udviklingspolitik og brænder for børns ret til uddannelse.
  • Det vil være en fordel, at du kender til uddannelsesområdet og gerne til Verdensmålene, men det er ikke en betingelse.
  • Grafisk snilde er et plus.

Baggrund
61 millioner børn går glip af den uddannelse, de efter alle konventioner har ret til. FN har vedtaget 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Ét af målene fastslår, at alle mennesker har ret til en kvalitetsuddannelse. Vores politikere har lovet, at vi skal være med til at betale for at nå målene – men de holder ikke deres løfter. Derfor sætter den globale uddannelseskampagne hvert år fokus på børns ret til uddannelse. ”Hele Verden i Skole” er den danske del af denne kampagne, og i 2017 er mere end 177.000 danske elever med. Som en del af kampagnen laver Oxfam IBIS et undervisningsmateriale indeholdende bogen ”LæseRaketten” og et online materiale med tematiske indgange til fokuslandet, lærervejledninger, forslag til temaforløb mv.
Se: www.heleverdeniskole.dk
 
Har du spørgsmål, kan du kontakte Heidi Brehm på [email protected] eller 35 20 02 60.
 
Yderligere oplysninger
Vi forventer, at du arbejder på Hele Verden i Skole-kampagnen ca. 30 timer om ugen i perioden fra ultimo august 2017 til ultimo januar 2018.  

Vi kan desværre ikke tilbyde vores praktikanter løn, og det er derfor et krav, at du er indskrevet på et studie.  Men vi har en gratis frokostordning for vores praktikanter.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 2. maj 2018 kl. 12.00, og samtaler forventes afholdt kort efter fristens udløb.

Læs mere om krav og betingelser for at være i praktik i Oxfam IBIS på www.oxfamibis.dk/praktik

Send ansøgning

 
 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.