Annoncør: OXFAM IBIS

Ansøgningsfrist: 28/06/2018

Job: Praktikant til Oxfam IBIS’ program og kampagne – efterår 2018



 
Praktikant til Oxfam IBIS’ program og kampagne – efterår 2018

 

 

 
Vil du bidrage til at udrydde fattigdom og ekstrem ulighed i verden? Interesserer du dig for Latinamerika og udviklingspolitiske spørgsmål, for menneskerettigheder og ansvarlige investeringer?  Så er det måske dig vi søger til Oxfam IBIS’ politiske motorrum.

Baggrund
Oxfam IBIS er en del af den internationale konføderation Oxfam, der arbejder for at udjævne den ekstreme ulighed i verden. Som praktikant er du med til at bidrage til vores arbejde i Danmark og Syd. Det indebærer en bred vifte af opgaver indenfor policyudvikling, research, kommunikation, mobilisering og events lidt afhængig af hvor dine interesser og kompetencer ligger. Alt sammen sker i tæt samarbejde med kollegaer i Economic and Social Justice-teamet samt Public Engagement.

Arbejdsopgaverne vil primært fokusere på

  • Researche og skrive til Oxfam IBIS’ policy- og kampagnearbejde med fokus på Latinamerika
  • Følge nationale og internationale processer relateret til især oprindelige folks rettigheder, samt virksomheders sociale ansvar
  • Hjælpe med at organisere og afvikle events, workshops og kampagner primært relateret til vores arbejde i Latinamerika i samarbejde med kollegaer i Public Engagement-temaet samt frivillige i Aarhus, Aalborg og København

Dine kompetencer

  • Du er i gang med en relevant videregående universitetsuddannelse
  • Du interesserer dig for udviklingspolitiske spørgsmål og de i opslaget nævnte temaer
  • Du tænker strategisk og kan arbejde selvstændigt og sammen om et fælles mål
  • Du har en skarp pen og kan formidle kompliceret stof på en enkel og overskuelig måde
  • Du kan have en specifik viden om nogle af de udviklingspolitiske emner vi arbejder med, fx ansvarlige investeringer, virksomheders sociale ansvar, og/eller oprindelige folks rettigheder
  • Det er en fordel men ikke et krav at kunne læse og tale spansk

Vi tilbyder
Grundigt indblik i en organisation, der søger at gøre verden til et bedre sted for de fattigste gennem advocacy og oplysning, og stor mulighed for faglig udvikling. Du bliver del af en dynamisk og sjov arbejdsplads med et spændende internationalt netværk.

Vi kan desværre ikke tilbyde vores praktikanter løn, og det er derfor et krav, at du er indskrevet på et studie. Men vi har en gratis frokostordning for vores praktikanter.

Praktikperiode: August 2018-januar 2019 (afhænger af uddannelsesinstitution)

Send din ansøgning og cv samt karakterudskrift via nedenstående link inden 28. juni 2018 kl. 12.00

Yderligere oplysninger kontakt politisk rådgiver Misha Wolsgaard-Iversen på mwi@oxfamibis.dk
 

Send ansøgning

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.