Pris til DIGNITY-forsker

Forfatter billede

Stephen Ellis-prisen 2018 går til hende for artiklen ”The underbelly of global security: Sierra Leonean ex-militias in Iraq“. Se også https://books.google.dk/books?id=wBljDgAAQBAJ&pg=PT61&lpg=PT61&dq=maya+mynster+christensen&source=bl&ots=XIFKbFOtvt&sig=gDx9MQ_vBGXi3Lqx3_SdmdLaW6I&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjWxM7x_8bdAhXss4sKHT3KA1Y4ChDoATAHegQIAxAB#v=onepage&q=maya%20mynster%20christensen&f=false

Artiklen argumenterer for, at vestlige staters krigsførelse og leverance af sikkerhed afhænger af billig arbejdskraft fra tidligere kolonier og post-konfliktzoner i det globale Syd.

Prisen bliver uddelt hvert andet år og tildelt den artikel (offentliggjort i African Affairs) der bedst:

”Udfordrer eksisterende antagelser, rejser spørgsmål af politisk betydning, gør komplekse emner tilgængelige for et bredere publikum eller introducerer nye ideer (teoretisk, empirisk eller metodologisk) i Afrikanske Studier og i den offentlige forståelse af Afrika”.

Stephen Ellis (1953-2015) var en respekteret redaktør af tidsskriftet African Affairs, og spillede en vigtig rolle i at gøre tidsskriftet til den succes, det er i dag.

Stephen Ellis-prisen for den mest innovative artikel i African Affairs skal fremhæve og fremme den slags tankevækkende, politisk engagerede og banebrydende analyser, som Stephen Ellis var bannerfører for igennem hans enormt indflydelsesrige karriere.

Årets priskomité bestod af redaktørerne af African Affairs, Gerrie ter Haar, Zachariah Mampilly og Nic Cheeseman.

På trods af stærk konkurrence fra andre fremragende artikler blev artiklen fra Maya Mynster Christensen udvalgt af panelet, da den nærmest ”indkapslede ånden i den vanskelige, vigtige, uopsættelige og dybtgående menneskelige forskning, som Stephen Ellis’ karriere demonstrerede”.

I en pressemeddelelse skriver African Affairs:

“Denne forskning (af Maya Mynster Christensens red) bygger på grundigt etnografisk feltarbejde med demobiliserede veteraner fra borgerkrigen i Sierra Leone, som efterfølgende blev rekrutteret som private sikkerhedsvagter til amerikanske baser i Irak”.

“Den hævder, at “global” sikkerhed afhænger af “lokal” immobilitet og en arbejdsstyrke, der kun har få andre muligheder. Racismen, volden og de dårlige arbejdsforhold, som disse tidligere militsfolk har oplevet, illustrerer den vold, der ligger til grund for den vestlige fred. Som sådan er det en vigtig og foruroligende historie, og én Stephen Ellis uden tvivl ville have været stolt af at fortælle”.

Man kan læse mere om studiet her: 

https://blog.oup.com/2018/09/labour-contemporary-warfare/

Mere om prismodtageren på https://dk.linkedin.com/in/maya-mynster-christensen