Pyt med juraen – Ugandas homolov gælder allerede på gaden

“Jeg ønsker ikke at bringe min seksuelle orientering på banen mere end en heteroseksuel minister ville gøre det. Men hvis mit eget eksempel kan være et argument i den sammenhæng, vil jeg ikke afvise, at jeg vil gøre det”.


Foto: Udenrigsministeriet
Jesper Søe

23. marts 2014

KAMPALA: Sidste etape i handels- og udviklingsminister Mogens Jensens (S) rundrejse til tre afrikanske lande sluttede lørdag i Ugandas hovedstad Kampala.

Her mødtes han bl.a med med premier-ministeren og sundheds-ministeren. Dagsordenen var bred men Ugandas kontroversielle lov mod homoseksualitet fyldte en del. Det er også hovedårsagen til at ministerens Afrika-rejse blev udvidet til at omfatte Uganda udover Mali og Ghana i Vestafrika.

Efter møderne sagde Mogens Jensen:

”Det har været et godt besøg med en meget ligefrem dialog med den ugandiske regering. Jeg gjorde det fuldstændigt klart i min samtale med premierminister Mbabazi, at anti-homoseksualitetsloven er uacceptabel og i strid med menneskerettighederne, og jeg opfordrede den ugandiske regering til ikke at lade loven træde i kraft.”

“Det er nu helt afgørende om og i givet fald, hvordan de ugandiske myndigheder vil fortolke og håndhæve loven. Den ugandiske regering forsikrede mig om, at LGBT-personer (af anden seksuel orientering, red.) ikke vil blive diskrimineret f.eks. når det gælder adgang til sundhedsydelser” (se også http://lgbt.dk).

“Jeg har også fået forsikringer om, at politiet vil gribe ind i forhold til ethvert opløb til selvtægt i form af overgreb mod homoseksuelle. Det vil vi holde dem fast på.”

Loven gælder allerede

<cite>Frank Mugisha

Loven blev underskrevet af præsident Yoweri Museveni i februar mener endnu ikke håndhævet i praksis. I dagligdagen rundt om i landet gælder loven dog allerede. Her er selvtægt og overgreb fra politiet en del af hverdagen for homoseksuelle. Det siger den fremtrædende LGBT-rettighedsforekæmper Frank Mugisha, der selv er homoseksuel:

“Sandheden er, at ude i landet er loven allerede gennemført. Politiet anholder homoseksuelle, folk får tæsk og bliver smidt ud af deres hjem og der er en slags lynchstemning.”

“Der er meget frygt i LGBT-miljøet. Og der er også den helt private frygt. Hvis nogen f.eks henvender sig til mig, tænker jeg på om det er nogen, der vil tæve mig. Derfor er jeg blevet mere forsigtig med at gå ud og støtte andre, som jeg ellers plejede at gøre,” anfører Frank Mugisha overfor U-landsnyt.dk

Mere om ham på http://www.mambaonline.com/article.asp?artid=6194

Støtte til den danske fremgangsmåde

Den danske minister mødtes også med repræsentanter for landets LGBT-miljø, menneskeretsaktivister og den politiske opposition, herunder Frank Mugisha:

“Mødet med aktivister fra civilsamfundet bekræftede mig i, at Danmark har valgt den rette tilgang i denne vanskelige sag.” 

“Der var en klar opfordring til at fastholde den kritiske dialog med regeringen og fastholde engagementet og støtte op om de progressive kræfters arbejde, herunder via omlægningen af dele af det danske udviklingssamarbejde,” siger ministeren.

Lytte til en gammel ven

Før møderne med de ugandiske ministre sagde Mogens Jensen:

“Jeg vil først og fremmest forsøge at få regeringen til at omgøre loven. Hvis regeringen vil gennemføre loven, vil jeg forsøge at få den til at gøre det så lempeligt, som det er muligt, så den i mindst muligt omfang rammer homoseksuelle. Jeg håber selvfølgelig, at regeringen lytter, når en ven gennem mange år kommer på besøg,” sagde han til U-landsnyt.dk undervejs i flyet til Ugandas hovedstad Kampala.

Og den ugandiske regering lyttede. Ikke overraskende blev loven ikke umiddelbart taget af bordet. Men de to ministre, der begge tidligere har talt imod loven, var imødekommende overfor Mogens Jensens og det officielle Danmarks synspunkter. F.eks sagde sundhedsminister Ruhakana Rugunda:

“Vi regner med, at alle vil få fuld adgang til sundhedstilbud og behandling når denne lov er fuldt implementeret. Der vil ikke være nogen form for diskrimination i forhold til seksuel orientering eller nogen anden orientering. Sundhedssystemet er for alle.”

Frygt for stigning i hiv/aids

Det er et centralt emne, for mange har været bekymret for at den nye lov vil begrænse homoseksuelles adgang til sundhedstilbud. En passage i loven, der gjorde det ulovligt at behandle homoseksuelle, er blevet taget ud. Men det er stadig uvist om der vil komme formuleringer i cirkulærerne, de i praksis vil diskriminere mod homoseksuelle.

Bekymringen deles af Mogens Jensen:

“Homoseksuelle er en særlig udsat gruppe, når det handler om hiv/aids og det er mit klare ønske, at det her ikke fører til diskrimination af homoseksuelle i forhold til behandling”.

“Jeg frygter, at loven, hvis den bliver kraftfuldt gennemført, vil betyde en stigning i antallet af aids-ramte (fordi flere smittes med hiv, eller allerede smittede ikke kommer i livsforlængende behandling, red.).”

“Vi kan se allerede nu, at den nedgang i antallet af aids-ramte, der har været, er stagneret.”

Arv fra kolonitiden

Loven er en stramning af en lov mod homoseksualitet, som er en arv fra det britiske kolonistyre. Noget af det nye i loven er, at strafferammen hæves til fængsel på livstid under “skærpende omstændigheder” og at det bliver forbudt at udtrykke støtte for homoseksuelle og homoseksualitet. Protesterne mod den nye lov er strømmet ind. Regeringer og organisationer verden over tryglede præsidenten om at lade være med at skrive under på loven. Flere lande, herunder Danmark, reagerede ved at flytte rundt på bistandsmidlerne. Også FN og Verdensbanken har protesteret kraftigt. Danmark omlagde bistanden ved at omdirigere 47 millioner kr., der oprindeligt skulle gå gennem regeringen, til sundhedsorganisationer og til udvikling af den private sektor.

Den danske bistand til Uganda er på 310 millioner kroner om året.

Bistanden falder inden for fire hovedområder:

  1. Fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse primært inden for landbrug
  2. Styrkelse af god regeringsførelse og anti-korruption
  3. Støtte til øget og forbedret adgang til rent drikkevand i landområder
  4. Indsatser til forebyggelse af HIV/AIDS.

Bruger gerne sig selv som argument

Mogens Jensen, der er åben om sin egen homoseksualitet, har ikke noget imod at bruge sig selv som eksempel.

“Jeg kommer som dansk minister og kommer til at gøre det samme som mine forgængere og mine efterfølgere ville gøre, nemlig holde fast i klare danske synspunkter om respekt for menneskerettighederne,” sagde Mogens Jensen.

“Men det er klart, at jeg kommer også som den jeg er. Jeg er homoseksuel og jeg har ikke noget imod, at Uganda ser, at andre steder i verden kan homoseksuelle selvfølgelig leve en helt almindeligt tilværelse og også opnå et af sit lands højeste politiske poster.”

“Jeg ønsker ikke at bringe min seksuelle orientering på banen mere end en heteroseksuel minister ville gøre det. Men hvis mit eget eksempel kan være et argument i den sammenhæng, så vil jeg ikke afvise, at jeg vil gøre det. Men det er ikke noget, jeg har planlagt.”

“Jeg går til det her møde med en tilgang, der handler om at nu har præsidenten underskrevet loven og så må vi se, hvad vi så kan gøre for at loven får en udformning, der er til så stor en fordel for de homoseksuelle som muligt. Så jeg har en pragmatisk tilgang til det.”

Det er uvist om ministerens egen seksualitet på noget tidspunkt blev omtalt under hans møder i Kampala.

Besøgte klinik, der behandler homoseksuelle

På det korte besøg i Kampala nåede Mogens Jensen også at besøge en klinik på et af byens største offentlige hospitaler. Klinikken henvender sig især til seksuelt udsatte grupper, f.eks homoseksuelle og prostituerede. Klinikken gør hvad den kan for at holde sig uden for offentlighedens opmærksomhed. Derfor havde de danske journalister, der rejste med ministeren, ikke mulighed for at deltage i denne del af besøget.

”Mødet med både personale og brugere på klinikken gjorde et stort indtryk på mig. Det viste, at det under vanskelige vilkår med en meget diskriminerende lov og en homofobisk stemning, er muligt at nå seksuelt udsatte grupper og sikre, at de får adgang til sundhedstilbud såsom lægebehandling, udlevering af (af livsforlængende) hiv/aids-medicin, HIV-test mm.”

“Ikke mindst brugerne af klinikken udtrykte stor taknemmelighed over Danmarks støtte til klinikken, der er et meget vigtigt lyspunkt i en ellers vanskelig livssituation. Det bekræftede mig i, at det er vigtigt, at vi holder fast i at hjælpe de mennesker, der er mest udsat,” siger ministeren.

Loven for forfatningsdomstolen

Loven er direkte i modstrid med internationale konventioner om bl.a ikke-diskrimination, som Uganda har tiltrådt, og er også blevet kritiseret af FN. Men loven er populær i store dele af befolkningen. Kampagnen mod homoseksualitet er i høj grad blevet drevet med religiøse, kristne, argumenter og det er noget, der vækker genklang hos menigmand.

Befolkningen er overordnet set meget troende. Samtidig har mange ingen eller kun lidt uddannelse. Så når mange religiøse prædikanter buldrer løs mod de homoseksuelle og f.eks forbinder dem med pædofili, ligger det for mange ugandere lige for at gå 100 procent ind for loven.

Der findes dog modstandere. En bred koalition med medlemmer fra bl.a civilsamfundet og advokater, politikere, akademikere og mediefolk har taget loven til forfatningsdomstolen, der er landets højeste retsinstans. De mener, at loven er i strid med grundloven. F.eks i forhold til retten til privatliv, retten til ikke at blive diskrimineret imod og lighed for loven. Undervejs er dele af lovpakken pillet ud.

F.eks var der lagt op til at der skulle være pligt til at anmelde homoseksuelle og at det skulle være ulovligt at behandle homoseksuelle på klinikker og hospitaler.

Opfattede homoseksualitet som en sygdom

Præsidenten var som udgangspunkt ikke indstillet på at underskrive loven. Hans synspunkt var, at homoseksualitet er en slags sygdom og syge mennesker skal have hjælp, ikke straf, var hans synspunkt.

For at få underbygget argumentet nedsatte han en videnskabelig kommission, der skulle undersøge om homoseksualitet er medfødt. Hvis det var tilfældet, så er de homoseksuelle ikke selv skyld i det, som præsidenten betegnede som en sygdom.

Kommissionen kom dog med en anden konklusion end præsidenten. Homoseksualitet, konkluderede den, er ikke noget man fødes med. Det er noget, man selv vælger. Præsidenten havde så at sige hængt sin hat på kommissionens konklusion. Så da den konkluderede, at de “homoseksuelle selv har valgt” at være det, så var han nødt til at skrive under på loven.