Gå til hovedindhold

Mobile menu

Rapport: EU's handelspolitik fører til ulighed

Handel kan bidrage til velstand og udvikling, men den nuværende indretning af handelssystemet har omfattende miljømæssige konsekvenser og skaber social og økonomisk ulighed mellem det Globale Nord og det Globale Syd samt internt i lande, lyder det i ny rapport.

JThomas (CC)

Såkaldt frihandel er, i kontrast til den frihed, begrebet indikerer, baseret på skæve forhold, som handels- og investeringsaftaler oftest forværrer. Det er en af konklusionerne i en ny rapport om emnet, der er udgivet af Netværket for Solidarisk Handel, som blandt andre Afrika Kontakt er en del af.

“Frihandel” er frihed til et mere miljøødelæggende forbrug, oftest for de rigeste i verden, og frihed for de mest magtfulde til at styrke deres position. Det er frihed til at omgå regulering og lovgivning, som beskytter mennesker og miljø, for at kunne øge handlen med ofte skadelige produkter, skriver forfatterne i rapporten.

Det globale handelssystem er bygget på en række fremherskende myter og har konsekvenser, der kan være svære at gennemskue. Det er på høje tid, at vi gør op med det nuværende handelssystem og de myter, det bygger på, skriver rapportens forfattere.

Læs rapporten her.

Publikationen er udgivet af Netværket for Solidarisk Handel.

Netværket består af Afrika Kontakt, NOAH, Mellemamerika Komiteen og Colombia Solidaritet. Gennem dialog med resten af civilsamfundet, fagforeninger og politikere forholder netværket sig til mangler og uligheder i den nuværende handelspolitik og kommer med bud på konkrete tiltag og alternativer, der kan skabe et retfærdigt og bæredygtigt handelssystem.