Red Barnet samler ind til Gaza

Redaktionen

Red Barnet har nu indledt en indsamling herhjemme til børnene i Gaza-konflikten, fremgår det af en pressemelding fra organisationens danske afdeling fredag.

Red Barnets nødhjælpsarbejdere befinder sig i Gaza og er allerede i fuld gang med at hjælpe børnene.

– Børnene i denne konlikt har brug for al den hjælp, de overhovedet kan få. Derfor har Red Barnet igangsat en indsamling til børnene i Gaza-konflikten, siger Alice Moltke Ladekarl, nødhjælpskoordinator i Red Barnet.

Hun understreger situationens dybe alvor:

– Allerede før konflikten blussede op igen, stod titusinder af palæstinensiske børn over for en humanitær krise uden adgang til for f.eks. mad og elektricitet. Den aktuelle vold gør en i forvejen dybt alvorlig situation endnu værre, siger Alice Moltke Ladekarl.

– Red Barnet fortsætter sit arbejde inde i Gaza og appellerer på det kraftigste til, at parterne i konflikten indstiller kampene og sikrer, at befolkningen får sikker adgang til nødhjælp, anfører hun.

Man kan støtte Red Barnets indsamling ved at ringe på 90 56 57 56 og støtte med 100 kr. SMS: RED til 1277 og støt med 100 kr. (+trafiktakst). Støt på: www.redbarnet.dk

Yderligere oplysninger hos pressemedarbejder Janne Tynell, tlf 88 24 85 91 og
mobil 61 77 90 34, E-mail [email protected]

Red Barnet, Rosenørns Allé 12, 1634 Kbn V.