Annoncør: Red Barnet Danmark

Ansøgningsfrist: 11/03/2018

Job: Red Barnet søger en CONTROLLER



 

CONTROLLER

 

 

ØKONOMI / BUDGET & KONTROL

Red Barnet søger en professionel talknuser med stærke samarbejdsevner, stærke kommunikative evner og med lyst til at gøre en afgørende forskel for udsatte børn.

Er du skarp, når det kommer til monitorering og budgetter? Har du lyst til at være faglig sparringspartner og rådgiver på donorkrav? Så er du måske vores nye controller.

 

ØKONOMISK ANSVARLIGHED, DER GØR EN FORSKEL

Du vil blive en del af Red Barnet, som er medlem af en af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisationer, der arbejder for de mest udsatte børn både i Danmark og i resten af verden. Vi er påbegyndt en spændende rejse for at sikre stadig fokus på effektive processer, godt teamwork og engagement i afdelingen. Vi søger en kollega, med et øje for mulighed for forbedringer, der forstår værdien af en fælles holdindsats, til at ledsage os. Du vil sammen med dine 11 dygtige kollegaer bidrage til Budget & Kontrolsektionens arbejde med Red Barnets samlede budget, projektbudgetter, projektrapportering og budgetopfølgning, og sikre overholdelse af donor retningslinjer. Som controller vil du få ansvar for dit eget område, og mulighed for at dele din viden og erfaringer, der kan bidrage til udviklingen af nye tiltag.

 

DU VIL

Få ansvar for finansiel monitorering på udvalgte Red Barnets donorbevillinger og samtidig rådgive kollegaer i huset om budgettering, afrapportering og opfølgning i forhold til samme bevillinger.

Deltage i udarbejdelse og kvalitetssikring for dele af det samlede budget for Red Barnet samt sektionsopfølgningerne på valgte områder.  Rejseaktivitet kan forekomme.

De mere detaljerede opgaver er:

Finansiel monitorering af projekter:

  • Assistance til budgetudarbejdelse, herunder deltagelse i kvalitetssikring m.v. ved ansøgninger til projekter samt projektoprettelse.
  • Ansvar for budgetlægning, budgetrevision samt projektrevision. Deltagelse i budgetopfølgningsmøder med afdelings-, sektions- og projektledere.

Budgettering

  • Pro-aktiv deltagelse i udarbejdelse af de årlige budgetter, herunder estimering af timeprojekter, sandsynligheder mv.
  • Kvalitetssikring af input, samt sikring af relevante deadlines i den årlige budgetproces overholdes.

Mere specifikke opgaver:

  • Ansvar for tilrettelæggelse af og opfølgning på afrapportering til donorer og sikring af overholdelse af deadlines
  • Faglig sparringspartner og rådgiver i alle budget- og regnskabsmæssige spørgsmål på projekter, som du er tilknyttet
  • Holde sig løbende opdatereret på donorkrav og sikre, at disse bliver fulgt på det finansielle område
  • Løbende at udvikle og forbedre relevante processer, herunder dokumentation efter behov.

 

­­DIN PROFESSIONELLE & PERSONLIGE PROFIL

Vores nye kollega har følgende kvalifikationer og erfaringer:

  • Relevant økonomisk uddannelse
  • Relevant erhvervserfaring som controller, helst indenfor NGO-branchen
  • Kendskab til arbejde med donorrapportering, herunder revisionsprocesser
  • Grundigt kendskab til Excel og Microsoft Dynamics Nav, eller lignende systemer
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale; gerne franskkundskaber
  • Opnået gode resultater ved selvstændigt arbejde med analyser af komplekse datasæt

Du bevarer overblikket, og din erfaring gør dig i stand til hurtigt at identificere afvigelser i mønstre og finder årsagen til afvigelsen.  Det falder dig naturligt at søge sparring med kollegaer og du sætter en ære i at opbygge stærke samarbejdsrelationer. Du kommunikerer klart og sikkert med kollegaer fra hele organisationen.  I vanskelige situationer er du vedholdende og ansvarlig, og finder nye veje, hvis tingene ikke går helt som planlagt.  Når deadlines presser sig på er du i stand til at prioritere, så de vigtige opgaver løses først.

 

 

VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne. Ansættelse i en AC stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tiltrædelse snarest muligt eller senest 2. maj 2018.

Ansøgningsfristen er søndag d. 11. marts kl. 24:00.  Interviews forventes afholdt d. 16. og 21. marts.

 

Vær opmærksom på at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem.

 

Ansøg venligst via det følgende link:

Ansøg

 

KONTAKT

For yderligere information er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mette Udsen på [email protected].

 

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn. 

Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vores fokus på at beskytte børn mod overgreb er også afspejlet i vores rekrutteringsproces. Ønsker du at arbejde for os, er du forpligtet til at følge vores interne børnebeskyttelsespolitik.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.