Regningen for cyklon i Fiji bliver over 3 milliarder kroner

cyclone_evanfiji_10690864173
Ødelæggelser fra cyklonen Evan
Foto: Tim Gill/AusAID - Creative Commons
Thomas Jazrawi

Cyklonen Winston er den voldsomste, som nogensinde er målt i Fiji.

Nu har regeringen i Stillehavsnationen vurderet, at regningen for de mange skader løber op i mere end 3 milliarder danske kroner. 

Det sagde finansminister Aiyaz Sayed-Khaiyum på et pressemøde forrige mandag. 

Der er tale om en vurdering, understregede ministeren. Han nævnte, at omkostningerne ville være 1 milliard Fiji dollars, ifølge vurderingen, som altså nogenlunde svarer til 3,1 milliard kroner. 

Det skriver Radio New Zealand International. 

Landsbyer jævnet med jorden

Det var en meget voldsom cyklon, der raserede den lille nation. Der blev talt om, at landsbyer blev jævnet med jorden. 

“Støjen var frygtindgydende. Tage blev flået af huse og træer rykket op med rode”, fortæller Iris Low-McKenzie, Red Barnets direktør i Fiji. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra NGO’en. 

Haster med at sætte Paris-aftale i kraft

I december blev verdens nationer enige om en ny internationale klimaaftale, den såkaldte Paris-aftale, opkaldt efter den hovedstad, hvor den blev indgået. 

Og de klimaskrøbelige lande mener, at cyklonen viser nødvendigheden af at handle hurtigt. Det fremgår af en pressemeddelelse af Climate Vulnerable Forum, der tæller 43 af de mest klimaudsatte lande i verden. 

“This is another painful reminder of why global action on climate change is so urgent and vital. At just one degree of warming experienced today, vulnerable countries continue to bear the brunt of record breaking storms, flooding and weather extremes”, lyder det i pressemeddelelsen. 

“We’re expecting all countries to collaborate to safeguard our people by keeping warming to the minimum, which means living up to the 1.5 degrees limit enshrined in the Paris Agreement”, fortsættes der. 

Fiji ratificerede Paris-aftalen i februar som det første land i verden.