Rigdomme i Østafrikas hav kan brødføde millioner

indian-ocean-kenya-sailing-boat-africa-sea-1749876
Thomas Jazrawi

Havet omkring de østafrikanske kyster har potentiale til at brødføde kystbefolkningen i Kenya og de ni andre lande omkring den vestlige del af Det Indiske Ocean.

En ny rapport fra WWF estimerer, at kyst- og havområderne i regionen bidrager med en værdi af mere end 20 milliarder US dollars om året i marine ressourcer, turisme og naturværdier.

De mere end 20 milliarder svarer til over 140 milliarder danske kroner. Dette beløb er en form for estimeret marint bruttonationalprodukt for de 10 lande til sammen.

De mange ressourcer kan være med til at skabe bedre levevilkår for mange af de fattige landes befolkninger, hvis de bliver forvaltet bæredygtigt og der samtidigt sker en mere ligelig fordeling af goderne.

Det rejser spørgsmål om, hvorfor denne del af verden bliver ved med at være så fattigt.

7 anbefalinger

WWF’s nye rapport, Reviving the Western Indian Ocean Economy: Actions for a Sustainable Future, viser at det er muligt at se på havets og havmiljøets goder på en helt ny måde, og også forvalte dem anderledes end det bliver gjort i dag, så de i højere grad er til gavn for bl.a. de fattige kystbefolkninger.

WWF har i rapporten syv anbefalinger til, hvordan det er muligt at nå dertil.

Alene kyst- og havturisme udgør i værdi 69 % af de mere end 140 milliarder danske kroner. Og det er en stor mængde penge, som befolkningerne i de ellers fattige lande omkring den vestlige del af Det Indiske Ocean kunne drage nytte af.

Det er altså aktiviteter, der knytter sig til hav- og kystmiljøet, men som ikke er fiskebestande eller andre marine ressourcer. Den store værdi, der ligger i f.eks. turismen kan udnyttes smartere til fordel for lokalbefolkningerne f.eks. i form af velbetalte arbejdspladser.

Ressourcer og mad

Det er ikke alene de mange penge til velfærd, der er brug for – også de mange ressourcer og mad, der ligger i havet er en af de vigtigste nøgler til at nærme sig problematikken om den eksplosive befolkningstilvækst, der er tilskrevet denne del af verden.

I dag bor der mere end 60 millioner mennesker i et 100 kilometer bredt bælte langs kystlinien i regionen – allerede i 2030 forventes befolkningsantallet at stige med 50 % eller mere.

Det lægger et enormt pres på havets ressourcer og fødevaresikkerheden, og gør det endnu vigtigere at forvalte de omtalte ressourcer bæredygtigt.

"Det er overraskende, at værdien af de marine ressourcer og tilhørende services i den vestlige del af Det Indiske Ocean er så høje. Befolkningerne har en enorm økonomisk værdi liggende i havet og på kysterne – så man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvorfor de bliver ved med at være så fattige", siger senior rådgiver i WWF Verdensnaturfonden Elisabeth Kiørboe, som fortsætter: 

"Det er enorme værdier, der ligger gemt i den vestlige del af Det Indiske Ocean, og det er helt essentielt, at der bliver passet godt på det. Det gør vi ikke lige nu – i stedet overfisker vi, forurener havet og ødelægger koralrev. Det er skræmmende dumt og kortsigtet – specielt set i lyset af fremtidens store udfordringer med fødevaresikkerhed og tiltagende befolkninger".

Det står slemt til
Der er mange grunde til at stoppe over-udnyttelsen af havet med det samme og forsøge at vende udviklingen. I dag er det estimeret, at der generelt er mere end 35 % af fiskebestandene i den vestlige del af Det Indiske Ocean, der er fisket til grænsen og 28 % af dem er allerede overfisket.

Det er altså mere end halvdelen af fiskebestandene, der er fisket til grænsen eller over. Havets skove, den såkaldte mangrove, forsvinder i flere lande – f.eks. er 27 % af mangroven i Mozambique forsvundet over de seneste 12 år. For koralrevene går det ikke bedre: Områdets koralrev er forsvundet med 15 % fra 1998 til 2008.

Næsten ligegyldigt, hvor vi vender blikket hen er de marine ressourcer og havmiljøet under pres. Der er globale trusler verden over, overfiskeri, illegalt fiskeri, landforurening, mangrove- og koraltab for bare at nævne nogle.

Det er alle  kæmpe trusler mod balancen i havets økosystem og har konsekvenser for de millioner af mennesker, der er afhængige af havet for at overleve og få en bedre tilværelse.

"Det er vigtigt at arbejde ud fra en blå økonomi- tilgang og få sat værdi på kyst- og havnaturen samt de goder den giver til os alle, men penge er ikke den eneste værdi havet har for os som mennesker. Havet giver også betydning kulturelt og religiøst mange steder i verden, og dets herlighedsværdi skal bestemt også tages med – f.eks. er kyst- og havturisme jo en stor del af den værdi, der estimeres i vores rapport", siger Elisabeth Kiørboe og fortsætter:

"Udover et mere bæredygtig forbrug af de marine ressourcer, så skal disse ressourcer også komme de lokale befolkninger til gode i langt højere grad end nu. Og det er lige præcis det FN’s verdensmål handler om: At alle mennesker på kloden får en mere ligelig levestandard, og at vi fordeler naturens og økosystemernes ressourcer på en mere ligelig og bæredygtig måde, så vi ikke samtidig tager livet af planeten".

WWF har løsninger
Konkret har WWF i den nye rapport syv forslag til, hvad der skal til for at forvalte de marine økosystemer mere bæredygtigt fremover i den vestlige del af Det Indiske Ocean.

Her handler tre af dem f.eks. om, at vi skal støtte op om lokale kystfiskere, der ofte er bedre til at passe på havets miljø og fiskebestandene.

En anden pointe omhandler det faktum, at ingen omstilling kan ske uden at lokale mennesker er med på idéen. Omstillingen sker med mennesker og af mennesker.

Den tredje ting er, at der med de nye estimerede værdier af havets ressourcer nu er mulighed for at inddrage en blå økonomisk tilgang til forvaltningen af havets værdi. Alle syv forslag relaterer sig til FN’s verdensmål for en mere bæredygtig fremtid.

Du kan læse mere om WWF’s konkrete forslag til at passe bedre på havets ressourcer i fremtiden i rapporten til højre på siden her.