Gå til hovedindhold

Mobile menu

Sagen om Mette Gjerskov

Socialdemokraterne ofrede sin bistandspolitiske ordfører for at markere en udlændingepolitisk profil.
Mette Gjerskov

Mette Gjerskov

Steen Brogaard / Folketinget

Jeg er ikke socialdemokrat og kender kun Mette Gjerskov (S) fra et kort kigge-på samvær på trappen udenfor et møde, vi begge deltog i. Den slags syn og skøn giver ingen baggrund for at bedømme et menneske og en politiker.

Ikke desto mindre vil jeg vove den påstand, at socialdemokraterne og alle med interesse for dansk udviklingsbistand har lidt et tab, da den socialdemokratiske folketingsgruppe (læs: Henrik Sass Larsen) tirsdag 24.4 fyrede Mette Gjerskov som partiets udviklingsordfører. Den umiddelbare årsag var, at den 52-årige tidligere landbrugsminister nægtede at stemme for et burkaforbud. Dermed svigtede hun partilinjen og bekendte sin egen tro på kvinder ret til at klæde sig, som de ville.

Bistand og udlændinge

Gjerskov blev altså fyret som udviklingsordfører som følge af uenighed om en sag, der strengt taget ikke havde noget som helst at gøre med udviklingspolitik!

Eller havde den?

Gjerskov blev straffet for ulydighed i forhold til udlændingepolitikken, der er helt central for socialdemokraterne, SF og alle de blå politiske partier, der lader sig trække ved næsen af Dansk Folkeparti. DF har i de sidste ti-tyve år sat hele Danmarks dagsorden på området.

I samme perioden er bistandspolitikken blevet nedprioriteret. En af de få politikere, der øjensynlig stadig tog det alvorligt, var netop Mette Gjerskov, der – stadig øjensynlig – gjorde en ihærdig men forgæves indsats for at holde Socialdemokratiet fast på målet om at føre den danske bistandsprocent tilbage til niveauet fra tiden før Fogh-regeringen i 2001.

Det mål er opgivet, og Mette Gjerskov er nu erstattet som udviklingsordfører med Nick Hækkerup, der har en fortid som forsvarsminister. Han er sikkert en udmærket mand, men et ubeskrevet blad i forhold til udviklingsbistand. Her har han ingen bastioner at forsvare, sådan som Gjerskov havde.

Trist moral

Bataljen afslører, at det er ret ligegyldigt, hvem der tegner Socialdemokratiet som bistandsordfører. Udlændingepolitikken er vigtig, det er bistanden ikke. Gjerskov skulle straffes for sin ulydighed mod partiets udlændingepolitik, og det var underordnet, om Socialdemokratiet dermed slog sig selv på munden, når det gjaldt bistandspolitikken. Den var der alligevel ingen, der regnede med mere. Andre end måske Gjerskov selv.

Det er en trist moral at drage af affæren omkring Mette Gjerskov! For selvfølgelig er dansk bistandspolitik og dansk udlændingepolitik forbundne kar!

Et enkelt relevant eksempel: Når vi bevidst og åbenlyst knægter kvinder ret til at klæde sig som de vil i Danmark, bliver det utroværdigt, når vi samtidig støtter kvindefrigørelse i de fattige lande. Det er meningsløst at føre en udlændingepolitik, der strider mod vores bistandspolitik. Inkonsekvensen skader begge steder, og gør os lidt til grin.

Mette Gjerskovs skæbne illustrerer denne sørgelige sandhed om dansk bistands- og udlændingepolitik. Selv om det næppe var meningen.