Tid: 25/01/2017 16:30 til 25/01/2017 18:30

Sted: Oxfam IBIS, Vesterbrogade 2 B (et stenkast fra Rådhuspladsen), København.

Arrangør: N/A

Se filmen “Bitre druer”og mød Tom Heinemann

Arrangementet er gratis og åbent for alle

Nairobi-klubben og Oxfam IBIS inviterer i fællesskab til at komme og se den 57 minutter lange film og bagefter møde graver-reporteren Tom Heinemann, som på grund af sin nysgerrighed i Sydafrika oplevede at blive kaldt for "a disgusting piece of rubbish" af en af direktørerne i Robertson Winerys.

Tilmelding senest mandag den 23. januar til Nairobiklubben på mail [email protected].

Filmen afslører, hvordan landarbejderne stadig lever under slaveri-lignede forhold på mange af Sydafrikas vingårde. Samtidig er importen af sydafrikansk vin til Danmark steget med mere end 70 procent på bare fem år.

En nærmere granskning konkluderer, at forbrugerne bliver ført bag lyset af diverse mærkningsordninger, der ellers skulle garantere ordentlige forhold for mennesker og miljø. Ordningerne er kaldt tomme potemkinkulisser, der reelt kontrolleres af vingårdsejerne.

Se mere om filmen og trailer via disse links: www.bittergrapes.net og www.bittergrapes.net/trailer/

Med håb om et stort fremmøde – bestyrelsen i Nairobi-klubben