Tid: 04/02/2018 10:00 til 04/02/2018 16:00

Sted: Den Internationale Højskole, Montebello Allé 1, 3000 Helsingør

Arrangør: N/A

Seminar: Demokratiet står for fald! – Nye værdier på vej? (Helsingør)

Vores demokrati udfordres af en lang række faktorer som ulighed, indvandring og vrede vælgere, som har mistet tilliden til deres politikere.

Søndag d. 4 februar afholder Den Internationale Højskole derfor et 1-dags seminar for alle demokrati-interesserede.

Sammen med eksperter på området udforsker og debatterer vi vores demokratiske værdier og institutioner. 

Om seminaret

Et sundt demokrati er grundlæggende for vores lands sundhed. Det kræver oplyste og velinformeret borgere, et robust uddannelsessystem og en fri presse.

Tolerance for forskelligheder, retfærdige valg og et tillidsfuldt retssystem. Og ikke mindst gennemsigtighed og ansvarlighed på markedet.

De seneste år har dog vist, at vores demokrati er under pres. Mistilliden til den politiske elite og institutionerne er vokset og populisme og nationalisme har vundet indpas.

Desuden har de seneste års tilgang af migranter og flygtninge til Europa kompliceret billedet yderligere. For ikke at tale om, hvordan de sociale medier har ændret borgernes måde at (inter)agerer med hinanden og de demokratiske institutioner på.

Med dette seminar sætter Den Internationale Højskole fokus på, hvorfor vores demokrati er under pres, hvordan de demokratiske værdier udfordres og hvilke nye værdier, der er ved at vinde indpas.

Oplæg og paneldebat

Konferencen er åben for alle demokrati-interesserede og skydes i gang med oplægsholderne Christoph Houman Ellersgaard (PH.D./CBS) og Andreas Møller Mulvad (PH.D./CBS), kendt for bøgerne “Tæm Eliten” og “The Power Elite”. 

Silas Harrebye (Associate professor/RUC) taler om ‘the Positive Shock Therapy’ som sit bud på, hvordan vi kan sikre vores demokratiske værdier og institutioner. General Sekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp og Mads Nygaard, co-stifter af venligboerne, har sammen et indlæg om nye demokratiske værdier repræsenteret ved frivillighed. 

Der er åben for paneldebat med alle oplægsholdere og seminaret foregår på engelsk.

Tilmelding

Tilmelding: [email protected]

Pris: 150 kr. pr. person
– studerende/pensionister 50 kr. 

Deltagelse i brunch koster yderligere 75 kr. 

Betaling via Reg.: 5050 Kontonr.: 1287184 eller med kontanter/kort ved indgangen.