Tid: 26/04/2018 13:15 til 26/04/2018 15:15

Sted: Dansk institut for internationale studier, DIIS, Gl. Kalkbrænderi Vej 51A, 2100 København Ø - lokale: Auditoriet

Arrangør: N/A

Seminar: Forskning og verdensmålene Hvad er der brug for? (København)

Verdensmålene er ambitiøse og udfordrende for alle lande. Hvis målene indfris i 2030, vil det være et kæmpe fremskridt både for de mange mennesker, der i øjeblikket lever under kummerlige vilkår, og for alle verdens samfund, der i højere grad vil nyde godt af fred, stabilitet, sikkerhed og velstand.

Der mangler imidlertid både viden og vilje til at nå verdensmålene. Hvad kan forskningen bidrage med?
 
I juli 2017 præsenterede regeringen sin første rapport (Voluntary National Review) om Danmarks fremskridt ift. verdensmålene for FN i New York. Udover regeringens afrapportering indeholdt rapporten input fra forskellige dele af det danske samfund, herunder vidensinstitutioner. Vidensinstitutionernes input blev udarbejdet over stok og sten og behandlede fem forskellige emner skrevet af forskere fra forskellige universiteter og forskningsinstitutioner.
 
Seminaret tager udgangspunkt i dette input, men har til formål at igangsætte en debat omkring forskningens rolle ift. verdensmålene. Derfor vil såvel folketingspolitikere som repræsentanter for erhvervslivet og ’verdensmålssamfundet’ kommentere de fem korte oplæg fra forskere.
 
Skal forskningen styres mere mod verdensmålene? Har forskningen andre roller end at tilvejebringe viden? Hvad gør forskerne når de har afdækket vigtig viden, som der ikke er (politisk) vilje til at handle på? Hvordan styrkes forskningsformidlingen? Kan samarbejdet mellem samfundets forskellige aktører og forskerne styrkes?
 
Dette seminar udgør anden del af et heldags event om Research and the Sustainable Development Goals (SDGs). Første del er på engelsk og omhandler klimaforandringer og behovet for ændret adfærd i Vesten.

Læs mere her: Seminar: Climate change and the need to change behaviour in the West (København)
 
Læs mere
 
Tilmelding