Gå til hovedindhold

Mobile menu

Seminar om anti-korruption i de danske NGOers udviklings- og humanitære arbejde (København)

Tid

Torsdag, 23. november 2017 -
8:30 til 16:00

Sted

Eigtveds Pakhus, Sal II, Asiatisk Plads 2, København

Er vi bevidste nok om de risici, vi står overfor i lande, hvor korruption er en del af hverdagen?

Laver vi den rigtige afvejning af korruptions-risici i forhold til vores mål? Hvordan afvejer man målet om at redde liv eller fremme udvikling med nødvendigheden af at undgå korruption? 

Er der en modsætning mellem godt partnerskab og behovet for at sikre sig mod korruption og snyd? 

Der er spørgsmål nok, både dagligdags og strategiske, når man opererer i områder med udbredt korruption, hvad enten man arbejder humanitært, med langsigtet udvikling eller i nexus mellem de to.

Op til det danske værtskab for International Anti-Corruption Conference (IACC) i 2018 ønsker Transparency Internationals (TI) afdeling i Danmark og Udenrigsministeriet at sætte fokus på den store udfordring, som korruption er for civilsamfundsorganisationernes udviklings- og humanitære arbejde. IACC vil i 2018 netop fokusere på udviklings- og det humanitære samarbejde i lyset af SDG 16.5 om bekæmpelse af korruption.

Vi inviterer derfor danske civilsamfundsorganisationer til seminar i København torsdag d. 23. november, hvor der vil blive lejlighed til at blive klogere på en række af de spørgsmål, som korruptionen rejser, og diskutere dem. Desuden vil seminaret lægge op til at inddrage civilsamfundsorganisationerne i udformningen af programmet for IACC 2018.

Seminarets første del vil se på, hvordan danske civilsamfundsorganisationer arbejder og kan arbejde med anti-korruption, både for at bekæmpe korruption i det globale syd og for at forebygge, at organisationernes midler går tabt i korruption og andre uregelmæssigheder. Oplæg fra bl.a. TI Norge vil blive efterfulgt af panel- og plenum-diskussion. 

I seminarets anden del vil TI’s direktør for IACC, Roberto Perez-Rocha, indlede om IACC 2018 og om det globale call for proposals, som TI udsender her i oktober for at indkalde ideer til sessioner og indslag på IACC 2018. Indkaldelsen er ikke mindst møntet på civilsamfundsorganisationer. Derefter vil en workshop give mulighed for at snakke sammen indbyrdes og udvikle ideer og emner, som organisationerne kan byde ind med til IACC enten enkeltvis eller sammen, og/eller som de i øvrigt kan samarbejde om for at skærpe deres fokus på anti-korruption og compliance. Vi håber, at vi med seminaret kan inspirere til begge dele. 

Program og tilmelding

Vi vil udsende et detaljeret program for seminaret ultimo oktober. 

Seminaret vil blive afholdt på engelsk.

I kan allerede nu melde jer til seminaret via dette link