Annoncør: Mellemfolkeligt Samvirke (MS)

Ansøgningsfrist: 04/03/2018

Job: Senior Politisk Rådgiver til Mellemfolkeligt Samvirke



 

Senior Politisk Rådgiver

 

 

Vi søger en politisk rådgiver med stor gennemslagskraft, stærke kommunikative evner og solidt netværk til en af landets mest progressive organisationer.

I de kommende år vil Mellemfolkeligt Samvirke (MS) vokse betydeligt som organisation. I 2022 vil vi være 30.000 medlemmer og flere frivillige og interessenter, som aktivt vil deltage i vores arbejde for en retfærdig og bæredygtig verden.  

Vi er en ambitiøs organisation, og du bliver en del af et stærkt hold, der hver dag arbejder med at skabe forandring i 45 lande verden over. Vores nye strategi har store ambitioner om at styrke positionen som dagsordensætter i Danmark – både i politiske fora og i medier.  

Derfor søger vi en politisk rådgiver, der kan understøtte og binde trådene sammen mellem vores aktiviteter i verden og i Danmark, vores politiske arbejde samt kommunikations- og kampagnearbejde.  

Som politisk rådgiver vil du:   

Overordnet styrke vores politiske indflydelse på højeste niveau samt styrke sammenhængen i og opmærksomheden på vores politiske forandringsmål på strategisk, taktisk og operationelt niveau. De tre hovedopgaver vil være: 

1) At styrke MS’ politiske positionering i forhold til vores prioriteter samt udvikle de strategier, der skal føre os dertil. Herunder: 

  • Facilitere udviklingen af vores politikker og strategierne omkring vores prioriteter  
  • Udvikle præcise og effektive budskaber med udgangspunkt i vores arbejde
  • Sikre kvalitet og et stærkt fagligt fundament for vores positioner
  • Koordinere vores politiske kommunikation for at sikre indflydelse på relevante, politiske dagsordener
  • Positionere og udvikle baggrundsanalyser omkring MS’ tematiske prioriteter
  • Supportere afdelingerne Kommunikation, Kampagne og Policy for at sikre relevans og effekt af den politiske kommunikation 

2) At ruste MS’ ledelse (fx generalsekretær og forkvinde) til effektivt og strategisk at indgå i den offentlige og politiske debat og dermed fremme MS’ dagsorden i offentligheden og blandt centrale institutionelle aktører. Herunder: 

  • Overvåge det danske, politiske landskab og fremsætte anbefalinger til generalsekretæren om, hvad der er relevant eller nødvendigt for MS at forberede sig eller reagere på
  • Rådgive om politiske prioriteter
  • Udvikle vores politikpapirer, taler og kronikker. 

3) At styrke MS’ relationer til politikere, offentlige personer og institutioner for at fremme MS’ dagsorden. Herunder: 

  • Opbygge netværk og indflydelse på tværs af alle partier i landet
  • Kortlægge og udbygge kontakten til relevante influencers og netværk
  • Fortløbende sikre, at MS er centralt placeret i relevante fora, hvor beslutninger træffes på vores felt 

Vi forventer, at du: 

  • Har minimum 5 års erfaring fra fx politiske partier, medier og/eller andre typer interesseorganisationer
  • Har solid erfaring med og stærk forståelse for udviklingsdilemmaer og -mekanismer
  • Har et højt profileret netværk blandt politikere, embedsværk og medier
  • Er analytisk skarp og har god erfaring med og forståelse for politik- og mediedynamikker
  • Har evne til at arbejde under pres og yde kompetent rådgivning i krisesituationer
  • Har en evne til at se sammenhænge, spotte strategiske trends og skabe momentum
  • Har en skarp skriftlig kommunikationsevne
  • Kan begå dig flydende på mundtligt og skriftligt dansk og engelsk 

Vi tilbyder dig:  

  • En åremålsansættelse for 8 år i en fuldtidsstilling (med rejseaktivitet)
  • Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem MS og AC-organisationerne
  • En fordelagtig firmapensionsordning og tillæg for åremålsansættelse
  • En bred international omgangskreds af stærkt engagerede kolleger og medarbejdere
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs med åben kommunikation, mulighed for sparring, faglig og personlig udvikling samt lejlighed til at præge egen og MS’ agenda
  • En engageret og uformel omgangstone med vægt på humor, sparring, anerkendelse – og en åben og konstruktiv kritik
  • Fleksibel arbejdstid, således at der skabes sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv  

I MS tror vi på mangfoldighed og lige muligheder for mænd og kvinder. Vi opfordrer derfor alle – uanset køn, kultur og etnisk baggrund – til at søge vores stillinger.  

Ansøgning:  

Ansøgningsfrist: Søndag d. 4. marts 2018 midnat dansk tid (CET).   

Første samtalerunde afholdes i uge 11, og en potentiel anden runde afholdes i uge 12. Der vil være en faglig opgave i forbindelse med samtalerne samt et afdækningsforløb omkring din personprofil. 

Tiltrædelse: April/maj 2018 eller snarest muligt 

Lokation: Fælledvej 12, København N.  

Yderligere oplysninger kan fås hos generalsekretær Tim Whyte, [email protected], Tlf. 77310031. For spørgsmål relaterede til kontraktuelle forhold, kan du kontakte HR Chef, Pierre Vernet, [email protected]

Se mere om at være ansat i MS på: www.ms.dk/job.   

Læs mere om vores nye strategi ”Fællesskaber for en bæredygtig og retfærdig verden” her: https://www.ms.dk/dokumenter/strategier 

Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Benyt venligst linket “søg stillingen” nedenfor.   

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=354&ProjectId=181429&MediaId=5

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.