Annoncør: Sex & Samfund

Ansøgningsfrist: 19/09/2018

Job: Sex & Samfund søger Koordinator for HR og drift



Koordinator for HR og drift

Ønsker du at blive en del af udviklingen af HR og driften i en dansk NGO, så har vi en ledig stilling som koordinator for HR og drift med fokus på at understøtte, håndtere og udvikle vores organisatoriske kapacitet. Du vil komme ind i en organisation, der er i fortsat vækst og hvor der et ønske om at geare evnen til at håndtere dette.

Vi leder efter en person, der har lyst til at stå i spidsen for at udvikle vores HR-område – både det bløde og procesorienterede, samt det hårde og rutineorienterede. Yderligere leder vi efter en person, der ønsker at styre og udvikle vores drift som team-koordinator.  

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med HR-området og juridisk forståelse
  • Har organisatorisk forståelse, og forstår den understøttende og sparrende rolle som HR-partnerfunktionen skal spille for organisationen
  • Kan drive processer og udvikling – både strategisk og med ’hands on’
  • Kan samarbejde med kolleger og evner at optimere organisationens samlede drift
  • Gerne har en baggrund fra en NGO eller foreningslivet og kan navigere heri

Arbejdsopgaverne omfatter:

Arbejdet er delt i to hovedgrupper

HR:

  • Understøtte rekruttering
  • Implementering af tværgående HR-koncepter og -processer
  • Sparring og support til ledere og medarbejdere
  • Løbende administration, herunder kontrakter, personaleregler og systemer

Drift:

  • Koordinering af teamets øvrige kontorpersonale (receptionist, IT og web-medarbejder, kontorelev (delvist) og IT-ansvarlig (ansat i National afdeling)

Om arbejdspladsen

Vi tilbyder en arbejdsplads der er båret af det DNA vi kæmper for, at sikre seksuelle og reproduktive rettigheder i både Danmark og verden. Du vil blive ansat i en administrationsafdeling, hvor vi har et stort fokus på, hvordan vi kan udvikle os selv og vores arbejde, så det understøtter de mål som organisationen har. Samtidig også en afdeling, hvor vi går op i fællesskab og trivsel.

Stillingen er en fast kontrakt på 37 timer med fleksibelt arbejdstid og hvor lønniveauet følger finansministeriets takster med mulighed for tillæg.

Vil du vide mere:

Er du velkommen til at kontakte Administrationschef Kåre Månsson på tlf. 42 333 252 eller via mail: [email protected].

Du kan søge stillingen på vores hjemmeside: https://sexogsamfund.dk/ledige-stillinger. På hjemmesiden kan du også læse mere om vores arbejde.

Ansøgningsfristen er onsdag den 19. september 2018. Tiltrædelse hurtigst muligt.

 Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds forventede årsomsætning i 2018 bliver godt 60 mio. kr,

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.

Tilbage til oversigten