Annoncør: Sex & Samfund

Ansøgningsfrist: 21/10/2016

Job: Sex & Samfund søger økonomijonglør (Genopslag)



 

Økonomijonglør

 

For at tiltrække flere kvalificerede kandidater genopslås denne stilling.

Ønsker du at blive en del af udviklingen af økonomistyringen i en dansk NGO, så har vi en ledig stilling som controller med fokus på at understøtte, håndtere, kontrollere og medudvikle vores projekters økonomi. Du vil komme ind i en organisation, der er vokset markant de senere år og som har behov for at udvikle måden hvorpå vi i administrationsafdelingen planlægger, styrer og interagerer med resten af organisationen.

Arbejdsområder:

  • Ansvar for budgetlægning, implementering, monitorering og administrativ understøttelse af en række nationale og internationale projekter, samt udarbejdelse af regnskaber til bevillingsgivere
  • Deltagelse i udarbejdelsen af foreningens samlede budget og opfølgning herpå
  • Styringsinformation til chefer, projektledere og medarbejdere
  • Deltagelse i udviklingen af økonomistyringen og ledelsesrapportering
  • Andre løbende opgaver i relation til økonomi, administration og evt. HR

  

Vi forventer, at du har dokumenterede erfaringer med regnskab og økonomistyring, så du kan varetage opgaverne, herunder:

  • Du har sandsynligvis en økonomisk baggrund som fx cand.merc, HD eller lignende, men vigtigst er det, at du har relevant økonomisk erfaring.
  • Erfaring med aflæggelse af projektregnskaber til offentlige myndigheder og andre donorer
  • Proaktivt kan arbejde med budgetter, budgetopfølgning og gode procedurer for samspillet mellem regnskabsafdeling og de program/budgetansvarlige
  • Godt kendskab til Excel og regnskabsprogrammer (vi bruger Navision)
  • Kan samarbejde både med kolleger og gerne vil bidrage til at gøre hele organisationens økonomistyring bedre
  • Har forståelse for den rolle man spiller i en organisation som controller, som både støttende og kontrollerende.
  • Gerne har en baggrund i en NGO eller foreningslivet og kan navigere heri
  • Erfaring med HR-arbejde vil være en fordel

  

Vi tilbyder:

  • Arbejdstid: 37 timer. Fleksibel arbejdstid.
  • Løn med udgangspunkt i overenskomst baseret på Finansministeriets satser og tillæg.
  • En engageret, dynamisk arbejdsplads med værdier og visioner samt gode
  •  
  • Muligheder for at udvikle vores økonomi og regnskabshåndtering yderligere
  • Et indholdsrigt arbejde i en varieret og travl dagligdag

Stillingen søges på http://job.sexogsamfund.dk med sidste frist fredag den 21. oktober  2016 kl. 12.00.

Vi regner med at afholde ansættelsessamtaler onsdag den d. 26.oktober, med henblik på tiltrædelse senest d. 1. december.

Baggrundsoplysninger

Du kan på vores jobopslag på hjemmeside www.sexogsamfund.dk  finde yderligere oplysninger om organisationen og omtale af projekter, programmer, strategier og policies. Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte administrationschef Kåre Månsson, på [email protected] eller 42 33 32 52.

Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på godt 40-50 mio. kr.

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.