Sheikh Zayed annoncerer de nominerede til børnelitteraturprisen og litteraturprisen 2017

Forfatter billede

For ellevte gang uddeler Sheikh Zayed sin pris til forskellige litterære genrer og har netop sat navne på de nominerede til priserne for litteratur og børnelitteratur. Det skriver Sheikh Zayed Book Awards i en pressemeddelelse.

De nominerede i prisen litteratur er:

  • ’Alwah’ (Tablets) af den libanesiske forfatter Rashid Al-Daif.
  • ‘Khareef al Bara’a’ (The Autumn of Innocence) af den libanesiske forfatter Abbas Beydoun.
  • ‘Fi Fami Lu’lu’a’ (A Pearl in My Mouth) af den emirat-arabiske forfatter Maisoon Saqer.

De nominerede i prisen børnelitteratur er:

  • ’Al Manzel al Azraq’ (The Blue House) af den egyptiske forfatter Samah Ezzat.
  • ’Bila qubba’a’ (Hatless) af den kuwaitiske forfatter Lateefa Buti.
  • ’Al Zi’ba Um Kaseb’ (Umm Kaseb, the She-Wolf) af den syriske forfatter Lina Al Hasan.

Bøger der fremmer en fælles forståelse

Sheikh Zayed Book Awards blev grundlagt i 2007 og er en af de mest prestigefyldte i den arabiske verden. Prisen er opkaldt efter den afdøde Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan (1918-2004), der var den første præsident og grundlægger af De Forenede Arabiske Emirater (1971-2004).

Den tidligere præsident var kendt som en pioner, der ønskede at promovere national samhørighed og udvikling både i sit hjemland og internationalt. Det er Sheikh Zayeds livsfilosofier, der nu føres videre med Sheikh Zayeds bogpriser, der gives til både arabiske og ikke-arabiske forfattere, skribenter og forskere der medvirker til at berige det arabiske intellektuelle, litterære, kulturelle og sociale liv, og derved skaber en fælles forståelse på tværs af nationaliteter.

I de kommende uger vil Sheikh Zayed Book Awards offentliggøre flere nominerede i forskellige kategorier. Vinderne findes ved en stor ceremoni, der afholdes i april.