Med et stipendiet i bæltetasken er Silfo taget turen fra Gambia til Bruxelles, hvor han skal fortsætte sine studier. Foruden sit stipendiat har Silfo alle sine kontanter i tasken. Knapt er han ankommet, før han i et klassisk tricktyveri får stjålet sin bæltetaske med alt hvad han har. Og siden alt-hvad-han-har var hele familiens opsparing, og han ikke har nogen forsikring i ryggen, har han ikke andet for end at jage tyven. Og når det ikke lykkes, leve sammen med resten af byens udskud – muligvis også manden der stjal Silfos ejendele – i Palais de Justice.
Som Bruxelles største domhus er Palais de Justice, i dagtimerne er så fuld af liv i de gamle haller, i de store, mange retssale og med det igangværende renoveringsarbejde, at det er let for de illegale immigranter og andre samfundsudskud at gemme sig. Og som bestjålet – lettere naiv – gambisk udvekslingsstudent er det let for Silfo at blive optaget i miljøet af skæve eksistenser og forsvinde i Palais de Justice’s solfattige rum. I hvert fald er det hvad der sker.
Undervejs møder Silfo den hashrygende og hjælpsomme hjemløse, der hurtigt tager ham til sig samt den lettere forstyrrede frisør, hvis hår er faldet af efter ikke at have været i sollys i årevis. Og en hel masse andre eksistenser, der aldrig rigtig sætter sig fast på læseren.
Karakterløs ligegyldighed
Og netop de karakterløse karakterer er – sammen med bogens handling, jeg heller aldrig helt fik styr på – bogens største svaghed.
Som hovedperson er Silfo lettere naiv – og ikke underligt for omstændighederne – noget forvirret. Det er der, for så vidt intet i vejen med. Men jeg kunne have ønsket, at han som karakter stod stærkere. Ligesom det er for resten af Palais de Justic’s ellers yderst originale personligheder, kryber han aldrig under huden på mig. Tilbage står han, og de øvrige karakterer, som en lidt pløret masse, jeg desværre hurtigt har glemt.
Og det samme er sig gældende med den lille romans handling. Jeg har simpelthen svært ved at finde både plot og tema.
Måske kan det synes oplagt, at sætte Silfo i forbindelse med eksistenserne i den igangværende flygtningekrise. Og sådan kunne der nok godt trækkes paralleler fra den unge gambiske Silfo, hvis fremtidsudsiger som udvekslingsstuderende i Bruxelles var så lyse, men som i sin uheldige skæbne langsomt rådner op i Bruxelles underverden, til de ulykkelige skæbner just indkommet med seneste smuglerbåd. Men jeg er ikke sikker på, at jeg i så fald ikke ville bevæge mig ud i en overanalyse.
Men med sine små 100 sider er bogen hurtigt læst, og jeg afviser ikke, at andre læsere kan finde sider af den lille roman, som jeg ikke har formået at få frem i min læsning.
Titel: Silfo
Forfatter: Jesper Brygger
Forlag: Forlaget Basilisk
ISBN: 9788793077133
