Gå til hovedindhold

Mobile menu

Skal vi flytte - eller blive og risikere at miste alt?

Det er et reelt spørgsmål, indbyggerne i den lille østat Tuvalu har fået stillet. Baggrunden er, at Tuvalu hvis højeste punkt ligger fire meter over havet, risikerer at blive udslettet på grund af kraftigere tyfoner og stigende havniveau, der er altødelæggende.

Stefan Lins (Wikimedia/CC/arkiv)

Tuvalus regering er nødt til at handle på truslen om klimaforandringer. Men hvordan? Skal de tage initiativer til at hjælpe indbyggerne med at emigrere? Det har en anden ø-nation, Kiribati, allerede gjort ved at tilbyde sine indbyggere uddannelse som sygeplejerske. For sygeplejersker er der brug for i mange lande og dermed bliver det nemmere at emigrere til bedre fremtidsmuligheder.

Eller skal Tuvalus regering arbejde for, at befolkningen kan blive og investere alt, de har, i klimatilpasning og internationalt klimadiplomati, hvor man kan opfordre verdens lande til at reducere deres udslip hurtigst muligt?

”Meget” er ikke nok

Tuvalus indbyggere har givet et tydeligt svar: De vil blive! Derfor rejser deres klimaambassadør, Ian Fry, nu rundt i verden med en opfordring om at øge ambitionen. Sidste uge besøgte ambassadøren Danmark, og med sig havde han et tydeligt budskab:

Verdens lande er nødt til at gøre meget mere - både for at reducere udslip og tilpasse sig klimaforandringernes effekter.

Det er ikke nok at gøre ”meget”, hvis det stadig er langt fra, hvad der er brug for.



Mattias Söderberg

Ian Fry henviste til, at mange i Danmark, ikke mindst på Christiansborg, mener, at Danmark allerede gør nok.

Regeringen argumenterer, at Danmark gør nok ved at bruge begrebet ”grøn realisme” til at retfærdiggøre Danmarks indsatser mod klimaforandringer samtidig med, at det sikres, at klimainitiativer ikke går på kompromis med Danmarks vækst.

Men hvorfor er dansk vækst vigtigere end Tuvalus overlevelse?

Problemet er, at Danmarks udslip per indbygger stadig er langt over det niveau, som forskere mener er bæredygtigt. Og hvis ikke alle lande omstiller til en bæredygtig udvikling hurtigst muligt, vil det få store konsekvenser for sårbare lande som Tuvalu.

En dag er det måske os

Tuvalus befolkning spiller et højt spil. Skal pengene investeres i klimatilpasning og grøn omstilling, eller skal de bruges på at hjælpe indbyggerne videre til andre lande?

For en sikkerheds skyld har Tuvalus parlament lavet en ændring i grundloven, så staten ikke længere er bundet til en ø, men til et geografisk område i Stillehavet. På den måde vil Tuvalu, som stat, ikke ophøre med at eksistere selv om øerne er bliver slugt af havet.

Tænk hvis det var i Danmark, vi fik lavet om på grundloven! Og tænk om vi som danskere havde fået spørgsmålet, om vi vil emigrere eller investere alt, vi har i at bygge diger og vindmøller?

Vi er heldige, at vi ikke er tvunget til at tage stilling endnu, men en dag er det måske vores land, der er truet, og så vil vi nok være glade, hvis andre lande viste solidaritet. Nu er det Tuvalu og andre sårbare lande, der har brug for hjælp. Lad os gøre hvad vi kan for at hjælpe dem!