Skattet menneske er død

Forfatter billede

Uddrag af MINDEORD fra Vennerne bragt i Berlingske 18. marts 2018:

Med Julianes bortgang har vi mistet et enestående menneske, som hele sit liv spredte enorm varme ogg omsorg blandt sine medmennesker.

Julianes professionelle interesse var gennem hele hendes arbejdsliv det kommercielle, det kreative og det sociale. Hun brugte de sidste 15 år af sit liv på at hjælpe andre og hendes engagement i det sociale liv var på alle måder unikt.

Juliane var medstifter af og bestyrelsesmedlem i Mary Fonden (som har støttet flere initiativer for kvinder i u-landene, red.) og sad i bestyrelsen for Den Sociale Kapitalfond, Maternity Foundation, Refugees United (de to sidste begge u-landsrettede NGOer, red.) med flere.

 Se mere om afdødes venskab med kronprinsesse Mary på

https://www.bt.dk/danmark/kronprinsesse-mary-har-mistet-en-naer-veninde-juliane-bang-er-gaaet-bort

Efter Juliane blev diagnosticeret med ovariecancer, stiftede hun og hendes mand, Peter Bang, OvaCure. OvaCure er i dag en førende non profit-organisation, som etablerer partnerskaber mellem verdens forskere indenfor immunterapi (slut).

Juliane blev gift med Peter Bang i 2006. Sammen fik de børnene Christiane og Christoffer.

Juliane Meulengracht Bang blev født 29. april 1963 og døde 14. marts 2018.