Gå til hovedindhold

Mobile menu

Skønhedspletter men ikke så ringe endda...

Det er positivt at regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi lægger op til at styrke udenrigstjenesten, men hvis pengene går fra langsigtet og humanitær bistand vil det nok være en kortsigtet gevinst for Danmark men ikke gøre verden til et bedre sted.
Danske FN-soldater i Sarajevo, 1993. Kurt Mosgaard mener, at regeringen burde bidrage mere til FN's fredsbevarende missioner og støtte andre lande som bidrager.

Danske FN-soldater i Sarajevo, 1993. Kurt Mosgaard mener, at regeringen burde bidrage mere til FN's fredsbevarende missioner og støtte andre lande som bidrager.

Regeringen har udgivet sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for perioden 2017 til 2018. Strategipapiret byder på gode analyser af situationen i vores nærområde i Europa og fjernere fra Danmark, idet der bygges på ambassadør Taksøes udredning fra 2016. Der graves ikke dybt, men dog nok til, at læserne vil kunne forstå baggrunden for strategien.

Der spares ikke på selvrosen, når det anføres at ”vi skal insistere på, at det internationale samarbejde er baseret på regler og normer, som gælder alle lande. Danske regeringer og andre vestlige lande, uanset politisk farve, sælger efter min opfattelse gerne ud af både international ret og menneskerettigheder, når det bliver for politisk eller økonomisk bøvlet for os. Så måske hellere lidt mere ærlighed i vore strategier, så vi ikke skaber unødige og urealistiske forventninger.

Det er fint, at der lægges op til en betydelig styrkelse af Udenrigsministeriet på flere områder: oprettelse af stilling som udsendelsesambassadør; udsendelsesattacheer til Kabul, Nairobi og flere andre ambassader; to nye generalkonsulater til Silicon Valley og Houston; sektorspecialister i højindkomstlande; ny ambassade i Algeriet samt regionale nærområde- og migrationseksperter til Mellemøsten og Afrika. Men hvor kommer pengene fra? Vil det være gennem besparelser på områder med f.eks. langsigtet udvikling og traditionel humanitær bistand? I givet fald så vil strategien måske medføre en kortsigtet gevinst for Danmark ifm. hjemsendelser af immigranter og flygtninge men næppe til en bedre verden.

Hvad med våbenkontrol?

Jeg savner noget om våbenkontrol i strategien, da våbenkontrol-regimet var og er en måde at skabe øget tillid mellem landene i Europa. Udenrigsministeriets stillinger på området siges at være fjernet ? Vil Danmark fremover deltage i – og bidrage til - europæisk våbenkontrol eller ikke? Efter min opfattelse er vi bedst tjent med at være med.

Jeg er godt tilpas med, at der lægges op til et løft af Forsvaret, så Danmark gradvist kommer til at bidrage mere til det fælles NATO-forsvar. Forsvaret har gennem en årrække skåret til, så man lige netop kunne løse opgaverne i Afghanistan og Irak. Kapaciteter, som ikke var nødvendige i Afghanistan og Irak, er blevet sparet væk, så vi nu mangler luftværn, artilleri og en del andet, som er nødvendigt for at kunne afskrække og bidrage til at vinde en krig i Europa. Forhåbentlig bliver de nødvendige forbedringer mulige i den nærmeste fremtid.

Strategien nævner kun lidt om danske bidrag til FN-operationer selv om det reelt er de nuværende FN-operationer, som hindrer, at det nordlige Afrika bryder helt i brand. FN er ikke populært i forsvars- og politiske kredse i Danmark og øvrige vestlige lande. FN-operationerne halter ofte dårligt derudaf med alt for få og dårligt udrustede soldater fra 3. Verdens lande med ringe uddannelse og lav moral. Men det ville stå meget værre til i lande som Mali og Sydsudan, hvis FN tropperne ikke var i stede og kunne lægge en dæmper på volden. Den rigtige tilgang ville være at bidrage mere aktivt til FN reformer, støtte FN-bidragydere med uddannelse, træning og logistik og i samarbejde med bl.a. de øvrige nordiske lande tilbyde flere af de efterspurgte kapaciteter som fly, helikoptere, træning i rydning af vejsidebomber mv.

Alt afhænger af øjnene som ser. I mine øjne så har strategien en del skønhedspletter men samlet set, så er den ikke så ringe endda. Det er implementeringen, som i særlig grad er interessant. Vil strategien mon holde til første møde med virkeligheden?