Spændt Kenya stemmer ved tæt valg

valg_kibera_kenya
Forfatter billede

To af Kenyas politiske mastodonter er oppe mod hinanden, når kenyanerne tirsdag vælger ny præsident.

Den siddende præsident, Uhuru Kenyatta, udfordres af den mangeårige politiske rival, Raila Odinga.

Meningsmålinger op til valget tyder på et tæt løb mellem de to førende kandidater til præsidentposten. Mindre end fire procentpoint skille Odinga og Kenyatta, og dermed er det inden for usikkerhedsmargenen.

Ugen op til valget har været præget af drabet på en IT-chef fra Kenyas valgkommission. Han forsvandt og blev fundet dræbt tre dage senere. Hans lig viste tegn på tortur.

Desuden har der været adskillige beskyldninger om valgsvindel fra den ene side mod den anden.

Begge sider mistror hinanden, i og med at der også ved tidligere valg har været store uregelmæssigheder.

Kenyanerne husker alt for godt valget i 2007, hvor påstande om valgsvindel og strid om resultatet resulterede i, at over 1.100 mennesker blev dræbt og flere hundredtusinder sendt på flugt fra deres hjem i de voldsomme uroligheder, der fulgte efter valget.

Ingen af de to fløje ønsker at se en gentagelse af urolighederne for 10 år siden.

Uhuru Kenyatta.


Foto: Nairobi123/wikimedia
Præsident Kenyatta brugte valgaftenen på at opfordre sine landsmænd til at respektere valget og ikke mindst resultatet.

Foruden valget til præsidentposten skal kenyanerne også vælge nye medlemmer til parlamentet og til de lokale styrer, blandt andet til guvernørposter rundt om i landet.

Følg med i valget hele dagen i The Standard