Stem nu på årets bedste og værste nødhjælpskampagne

Det er billeder som dette, der ifølge prisuddeleren - den norske organisation SAIH - skaber et stereotypt billede af det globale syd, og som kan risikere at gøre mere skade end gavn
Foto: Save The Children/YouTube still billede
Forfatter billede

Billeder af børn med fluer i øjnene og udspilede maver er efterhånden et ‘faut-pas’ i de store nødhjælpsorganisationers kommunikations- og fundraising-apparat.

Alligevel finder de vej, og derfor er blandt andet Red Barnet Holland nomineret til den lidet flatterende Rusty Radiator-pris.

Prisen er en del af Radi-Aid og uddeles sammen med den langt mere prestigefyldte Golden Radiator, som gives til årets mest kreative kampagnevideo. Du kan se de nominerede videoer og være med til at give din stemme her.

Selvom priserne, der nu uddeles for fjerde år i træk, gives med et glimt i øjet, er der naturligvis en mere alvorlig tanke bag.

Til kamp mod stereotyperne

Bag initiativet står den norske organisation SAIH – Studenternes og Akademikernes Internationale Hjelpefond, som siden 1999 har arbejdet for at gøre op med de mange stereotype billeder af den det globale syd, som fremstilles af især vestlige medier, nødhjælpsorganisationer og i den akademiske verden.

Det er især nyheder eller kampagnevideoer med simplificerede budskaber omkring krig, fattigdom og AIDS, som SAIH mener kan gøre mere skade end gavn. Ud over at være med til at skabe et meget stereotypiserende billede af det globale syd som en eksotisk anden, mener SAIH, at især de simplificerede fundraising-kampagnevideoer skaber mere apati end handling hos modtageren.

Klasse-eksemplet Band-Aid – hadet og elsket

Een af de mest markante ”hjælp den tredje verden”-kampagner, som Afrika-eksperter elsker at hade, er Bob Geldof’s ikoniske ”Do they know it’s Christmas time”-hit fra 1984. Sangen blev indspillet af en række af verdens største stjerner, og har hvert år siden troligt indtaget radioernes hitlister omkring juletid.

Overskuddet gik dengang til bekæmpelsen af én af de største katastrofer i mediebilledet – hungersnøden i Etiopien. Men ikke alt var lutter stjernedrys og verdenssympati.

Sangen gav nemlig også anledning til en heftig kritik for sin voldsomt stereotype fremstilling af kontinentet Afrika og Afrikas problemer.

Renset for politisk virkelighed

I den mildere ende af kritikken spørger sangen som bekendt, om ’de’ godt ved, at det er jul, – og ja, det gør ’de’, for de fleste afrikanske lande er kristne.

For de andet fremstilles Afrika som et homogent kontinent kronisk ramt af tørke – ”Oh, where nothing ever grows, no rain or rivers flow” – noget af en generalisering, når flere af de afrikanske lande kæmper med blandt andet dårlig høst på grund oversvømmelser og andre klimaforandringer.

Det mest grundlæggende kritikpunkt var dog, at sangen fremstillede afrikanerne som passive sultofre og den vestlige verden som deres ’hjælpere’ –

Here's to you, raise a glass for ev'ryone
Here's to them, underneath that burning sun
Do they know it's Christmas time at all?

Feed the world
Feed the world

Feed the world
Let them know it's Christmas time again

Teksten er renset for den dystre politiske realitet, der lå bag sultkatastrofen i Etiopien i 1984 – nemlig at hungersnøden faktisk startede før tørken satte ind, og at de etiopiske myndigheder bevidst undlod at komme de etniske grupperinger til undsætning, der blev betragtet som opposition til styret.

Omend Band-Aid således var et hit i fundraising-øjemed, kan det muligvis have været en katastrofe for begrænsningen af hungersnødens omfang. Nogle kilder mener, at antallet af ofre kunne være halveret fra 400.000 til 200.000 døde, havde de etiopiske myndigheders handlinger været eksponeret tydeligere.