Stor studenterprotest vokser i Bangladesh

Forfatter billede

Protesterne begyndte for en uge siden, efter en bus med høj fart torpederede to studerende i hovedstaden. De to blev dræbt på stedet.

De fik titusindvis af andre studerende til at strømme ud i gaderne med krav om, at der gøres noget ved den kaotiske trafik i millionbyen.

De studerendes protester har lammet dele af Dhaka, hvor studenterne har stoppet biler for at tjekke, om førerne har kørekort, og om bilen er godkendt til at køre på vejene.

Lørdag kom det til sammenstød mellem demonstranter og politi, der brugte tåregas og knipler for at opløse demonstrationen og åbne de blokerede veje igen.

Bangladeshs premierminister, Sheikh Hasina, har opfordret de studerende til at passe deres studier i stedet for at blokere for trafikken i hovedstaden.

Årligt dør omkring 12.000 mennesker i trafikulykker i Bangladesh, der har en befolkning på 163 millioner.