Annoncør: Ulandssekretariatet

Ansøgningsfrist: 11/06/2017

Job: Studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet i Ulandssekretariatet



 

Studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet

 

 

Har du lyst til at arbejde med udviklingsbistand og fremme af bæredygtige arbejdsmarkedsforhold i Syd, og har du samtidig mod på at arbejde i en organisation med en stejl læringskurve og med en bred vifte af opgaver? Lige nu søger Ulandssekretariatet en studentermedhjælper, der skal assistere ledelsen i dens daglige arbejde og bidrage til kontorets mange forskellige opgaver.

 

OM JOBBET

Ulandssekretariatet er dansk fagbevægelses udviklings- og bistandsorganisation. Vi arbejder for at styrke arbejdsmarkedet og rammebetingelserne for vækst og beskæftigelse samt fremme anstændigt arbejde i Afrika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten. Vores ejerkreds består af hovedorganisationerne LO og FTF samt deres medlemsforbund. Du kan finde os på ulandssekretariatet.dk.

Du vil blive tilknyttet sekretariatets ledelse og vil herigennem komme til at beskæftige dig med udviklingspolitiske dagsordner samt få førstehåndsindblik i fagbevægelsens internationale arbejde. Dine arbejdsopgaver vil være af forskelligt karakter, men vil variere mellem:

–       Diverse administrative opgaver

–       Koordinering af møder og eventuelt delegationer fra udlandet

–       Planlægning og afholdelse af diverse arrangementer

–       Bistå ved udarbejdelsen af baggrundspapirer og notater

–       Bistå i arbejdet med HR

–       At bistå ved forberedelse af ansøgninger til DANIDA, EU m.fl.

OM DIG

Det er en fordel, hvis du kendskab til projektformulering og erfaring med at bistå ved ansøgninger og fundraising. Herudover vil et vist kendskab til EU også være gavnligt, men dog ikke nødvendigt. Arbejdsopgaverne kan spænde vidt, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat og hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver.

Derudover kræver jobbet, at du:

·          Har mod på at varetage administrative opgaver

·          Er samarbejdsorienteret og let at omgås.

·          Kan arbejde selvstændigt, effektivt og omhyggeligt

·          Du kan løbe stærkt og skabe overblik, og er villig til at løse mange forskelligartede opgaver af både faglig, administrativ og praktisk karakter

·          Det er et plus, hvis du har kendskab til fagbevægelsen og dens idégrundlag samt kendskab til arbejdsmarkedsforhold.

·          Taler og skriver engelsk på højt niveau. Kendskab til fransk og/eller spansk er en fordel.

Vi lægger vægt på længerevarende ansættelse, så det er godt, hvis du er i slutningen af bachelorstudiet eller starten af kandidatstudiet.

 

VI TILBYDER

Et studenterjob på 15-20 timer ugentligt

Arbejdssted: Islands Brygge 32D

Ansættelsesstart: Efter aftale

Send din ansøgning og dit CV til: [email protected] mærket ”Studentermedhjælper ULS” senest den 11. juni 2017 kl. 23.59. Oplys venligst din Skype-adresse i ansøgningen, de første samtaler forventes afholdt i uge 25.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Ida Dalgaard Steffensen på mail: [email protected].

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.