Styrket civilsamfund skal varetage naturrigdommen ved Nimba-bjerget i Guinea

nimbaphrynoides_occidentalis_gestating_female
Thomas Jazrawi

Syv nye anerkendte NGO’er. To af dem er ledet af unge, tre af kvinder, mens de sidste to er netværk af traditionelle helbredere og jægere. 

Det er resultatet af et projekt, som netop er afsluttet i Guinea, skriver Birdlife International på sin hjemmeside tirsdag.

Projektet har varet i ni måneder og er finansieret med 24.000 dollar (lidt over 150.000 danske kroner) fra Critical Ecosystem Partnership Fund (CEPF) via Birdlife International. Det er den lokale NGO Base pour la Gestion des Ressources Naturelles (IBGRN), der har stået for gennemførslen. 

Udfordringen har været, at den naturlige rigdom i området er utrolig høj, men fattigdommen i befolkningen er meget dyb. Derfor har de lokale været nødsaget til at høste frugterne af biodiversiteten for selv at overleve. 

Området ved Bjerget Nimba, der strækker sig over grænsen mellem Guinea og Elfenbenskysten, er så naturmangfoldigt, at det er blevet udpeget til Verdensarv af UNESCO. 

De mange sjældne dyr og planter trues imidlertid af bl.a. skovhugst, minedrift og jagt efter planter til medicin. 

Organiserede kræfter

Projektet sluttede i februar, og der er altså nu organisereede kræfter, som kan sørge for en bæredygtig anvendelse af de skønne omgivelser. 

“We empowered these communities so they could promote sustainable use of this landscape, by getting organised as Community Based Organisations (CBOs) that could better advocate for sustainable conservation that also improves their livelihoods,” siger Justin Bilivogui, der har stået i spidsen for projektet.

En række af de lokale indbyggere er blevet trænet i bl.a. projektstyring, økonomisstyring, kommunikation og fortalervirksomhed. De har ligeledes modtaget træning i produktion og brug af effektiv brænde, havebrug samt landbrug, der giver mere udbytte og minimerer de negative konsekvenser for naturen. 

“I’m excited with this CEPF project in our community. Before their intervention, we were grouped in the protected forest for our daily bread. But thanks to their training that allows us to engage in income-generating activities to enable us to protect our environment,” siger Siaka Saolomou, medlem af TINAME ungegruppen.

Et andet væsen, der sandsynligvis har fået glæde af projektet, er padden med det latinske navn Nimbaphrynoides occidentalis, som kun lever i dette område. 

Læs mere og se billeder fra naturreservatet ved Nimba-bjerget på UNESCOs hjemmeside: 

https://whc.unesco.org/en/list/155