Lørdag var international dag for beskyttelse af ozonlaget. Og dette års fejring var en helt særlig en af slagsen.
Det er nemlig 30 år siden, at verdens nationer vedtog Montreal-protokollen.
En ekstre grund til at åbne champagneflasker i anledningen er, at aftalen rent faktisk har virket.
Aftalen handler om det beskyttende lag af ozongas, der svæver omkring 15-25 km. over Jordens overflade. Det sørger for at opfange en del af solens ultraviolette stråling (UV-stråling), der i for store mængder kan være dræbende for liv på Jorden.
I 70’erne og 80’erne begyndte den store debat om ”huller” i ozonlaget. Videnskaben pegede på, at CFC-gasser var årsagen til nedbrydelse af det beskyttende lag.
Montreal-protokollen har derfor det formål at udfase brugen af disse gasser.
Det er primært sket ved, at de ozonskadelige gasser er blevet udskiftet med en anden type gasser – HCFC-gasser – der ikke nedbryder ozon i atmosfæren.
Det virker
En undersøgelse fra 2006 fra det anerkendte amerikanske videnskabsinstitut NOAA konkluderer følgende:
“The Montreal Protocol is working: There is clear evidence of a decrease in the atmospheric burden of ozonedepleting substances and some early signs of stratospheric ozone recovery”.
De canadiske myndigheder fejrede sammen med repræsentanter fra EU og FN mærkedagen for den banebrydende aftale fredag.
På hjemmesiden for Canadas ministerie for miljø og klima er der også fokus på de positive resultater af den globale pagt:
Since 1987, the Montreal Protocol has:
– Prevented up to two million cases of skin cancer and eye cataracts globally
– Cut the equivalent of over 135 billion tonnes of carbon dioxide emissions, approximately the same amount Canada would produce in 175 years (Some ozone-depleting substances are also powerful greenhouse gases.)
– Almost phased out ozone-depleting chemicals in Canada
FN’s tidligere generalsekretær, Kofi Annan, har sagt følgende om Montreal-protokollen:
"perhaps the single most successful international agreement to date has been the Montreal Protocol".
95% af substanserne er udfaset
Ifølge en akademisk artikel af Jon Birger Skjærseth fra 2010 har kampen mod de skadelige substanser været en stor succes. Det har været et eksempel på, at nationer og virksomheder har fundet sammen og fundet en løsning på et globalt problem.
Det lykkedes også i forbindelse med aftalen at finde de rette kompromisser mellem rige og fattige lande. Der blev givet længere frist for udviklingslande til at imødekomme bestemmelserne i aftalen og der blev oprettet en fond til støtte for deres indsats i 1990.
I 2010 var 95% af substanserne, der er omfattet af Montreal-protokollen, udfaset.
Det er ikke gået ligeså gnidningsfrit med de internationale klimaaftaler. I 2015 blev verdens nationer enige om Paris-aftalen, men USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, har erklæret, at han vil trække den store økonomi ud af pagten.
Stort set det samme scenarie var gældende med Kyotoprotokollen, som Bill Clinton underskrev som præsident, mens efterfølgeren, George W. Bush, besluttede, at USA skulle stå udenfor.
