Tid: 07/10/2017 09:00 til 08/10/2017 12:00

Sted: Ømborgen ved Ry

Arrangør: N/A

Sult i fokus på årets seminar i Ghana Venskab

Ghana Venskab holder det årlige 2 dages seminar den 7.-8. oktober, som er åbent for alle interesserede.

Temaet er "Sult, sundhed og samfund."

Tre ord, som er forbundet, men som desværre ofte beskrives uafhængigt af hinanden.

Ofte fremstiller medierne sultens ansigt som noget, der rammer det enkelte barn, og det er selvfølgelig også rigtigt, at sult og fejlernæring altid rammer forfærdeligt ind i den enkelte familie, men det er også nødvendigt at betragte dette i en større sammenhæng.

På dette års seminar vil vi derfor pege på, at den enkeltes vilkår ikke kan løsrives fra samfundsudviklingen. Således vil vi åbne bredt med en diskussion om hvordan sundhed kan opfattes i forskellige dele af verden, hvordan sult opstår og hvilke konsekvenser sult og fejlernæring kan have på den enkeltes udvikling fysisk og mentalt men også på et helt samfund. Seminaret vil belyse emnet gennem indlæg, foredrag, billeder samt praktisk medvirken.

Se programmet og tilmeld dig her