Gå til hovedindhold

Mobile menu

Sydafrika forbereder historisk jordreform

Sydafrikas nationalforsamling har vedtaget at igangsætte arbejdet med en forfatningsændring, som skal åbne døren for tvungen omfordeling af landbrugsjord fra landets hvide minoritet til landets sorte flertal - uden kompensation. Landets nye præsident Cyril Ramaphosa maner “zimbabweanske” skrækscenarier til jorden og forsikrer, at omfordelingen vil ske på en "ansvarlig og ordentlig måde". Jordreformer ser dermed ud til at blive et varmt tema op til et kommende parlamentsvalg i 2019. 

CC BY Christopher Grindel

Sydafrika vil sætte ny skub på omfordeling af landbrugsjord fra landets hvide mindretal til landets sorte flertal.

Landets nationalforsamling (parlamentets underhus) vedtog d. 27. februar, at igangsætte arbejdet til en forfatningsændring, som vil gøre det muligt for staten at inddrage og omfordele privatejet landbrugsjord - uden kompensation.

Ifølge Sydafrikas nye præsident Cyril Ramaphosa, handler det om at udligne de enorme skævheder, som stadig eksisterer i landbruget to årtier efter apartheids ophør.

Jordejerskab er stadig et af de mest betændte politiske emner i Sydafrika, hvor de fleste "store og profitable landbrug", ifølge en analyse fra tænketanken Brookings Institution, stadig tilhører landets hvide minoritet.

Ifølge analysen har mange års bestræbelser på at omfordele jorden i Sydafrika haft lille eller begrænset effekt; cirka 10 procent af landbrugsjorden er blevet "overdraget" til sorte ejere siden apartheids ophør i 1994, hvor mere end 80 procent af landbrugsjorden var på hvide hænder.

Ramaphosa har offentligt udtrykt støtte til den planlagte ændring af forfatningen, men har i samme ombæring også understreget, at landreformer skal ske gennem dialog og inddragelse.

“Vi vil håndtere det på en ansvarlig måde, som ikke skader vores økonomi og landbrugsproduktion,” udtalte Ramaphosa i forlængelse af vedtagelsen af forfatningsprocessen i nationalforsamlingen.

Præsidenten har i sydafrikanske medier signaleret, at Sydafrika ikke vil “begå de samme fejltagelser som visse nabolande” med slet skjult henvisning til de katastrofale følger af nabolandet Zimbabwes jordreformer under landets tidligere præsident Robert Mugabe i begyndelsen af 00’erne.

Forsker: Debat om jordreformer er mudret og misvisende

I lyset af den igangsatte proces for at ændre forfatningen, forventes jordreformer igen at blive et varmt emne op til Sydafrikas næste parlamentsvalg i 2019.

Men diskussionen om jordejerskab i Sydafrika er, ifølge en analyse af professor Ben Cousins fra University of Western Cape, kendetegnet ved  fordrejning af fakta og mangelfuld data, som ikke giver et tilstrækkelig præcist billede af landbrugets sammensætning og udvikling i landet.

Ben Cousins peger eksempelvis på, at den seneste officielle optælling af kommercielle landbrug i Sydafrika kun medregner de landbrug, som er momsregistrede og derfor - under de gældende regler - har en årlig omsætning på mere end en million rand (cirka 500.000 kroner).

Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra november 2017, udarbejdet for landbrugsorganisationen AgriSA, ejer hvide sydafrikanere i dag 73,3 procent af al landbrugsjord i landet, til sammenligning med 85,1 procent i 1994.

Samme undersøgelse viser, at den sorte sydafrikanere kun ejer mere end halvdelen af den samlede landbrugsjord i to af landets provinser; Limpopo (52 procent) og KwaZulu-Natal (73,5 procent).

Hvide udgør cirka ni procent (4,6 millioner) af Sydafrikas befolkning.

AgriSA-rapporten citeres vidt og bredt i den sydafrikanske debat, herunder rapportens konklusioner om, at markedet er bedre end staten, når det kommer til at sikre "overdragelse" af landbrugsjord til sorte befolkningsgrupper - men det er, igen ifølge Ben Cousins, en tvivlsom konklusion, som bygger på en hullet metodik.

Med afsæt i sådanne diskussioner, tvister og uklarheder, den enorme bestående skævhed, de relativ små fremskridt i omfordelingen siden apartheid og de stærke følelser, forestillinger og fordomme, som landets historie og almindelige politiske spilleregler dikterer, forventer politiske iagttagere i sydafrikanske aviser, at jordreformer vil blive et stort og ophedet emne i opløbet til parlamentsvalget i 2019.

Det underliggende spørgsmål, som i denne forbindele stilles i de sydafrikanske medier, er hvorvidt Ramaphosa kan lykkes med at udmønte og realisere en hensigtsmæssig og effektiv jordreform under de givne omstændigheder.

 Verdensbanken, ZAStatistics

Landbrug udgør 2,5 procent af Sydafrikas BNP og beskæftiger formelt cirka 640.000 mennesker, men uformelt anslås cirka 8,5 millioner mennesker at have landbrug, helt eller delvist, som livsgrundlag. Kilde: Verdensbanken, ZAStatistics


CC BY DFA

Tvungen omfordeling møder modstand fra oppositionen

Ramaphosa-regeringens planer om tvungen omfordeling af jord uden kompensation, er fra start blevet mødt med stærk modstand fra landets største oppositionsparti Democratic Alliance, som i indeværende valgperiode har næsten en-fjerdel af mandaterne i nationalforsamlingen (89 af 400 sæder).

Lederen af Democratic Alliance, Mmusi Maimana, indkaldte efter vedtagelsen af de nye forfatningsproces (som partiet stemte imod) til en pressekonference, hvor han ikke forbigik chancen for at rette det tunge skyts mod regeringen og det regerende ANC-parti:

“Ejendomsretten er en hjørnesten for udvikling og økonomisk vækst. Beslaglæggelse af jord uden kompensation er lig med statssanktioneret tyveri. Dette forsøg på at ændre forfatningen er ikke andet end et populistisk forsøg på at gøre forfatningen til syndebuk for, at ANC (Sydafrikas regerende parti siden apartheids ophør, red.) i mere end 20 år ikke har været stand til at reformerer jordejerskab i Sydafrika.”

Den varslede forfatningsændring er også blevet mødt med stor årvågenhed i udlandet, hvor flere iagttagere og internationale organisationer har udtrykt bekymring for de perspektiver, som en forfatningsændring kan tænkes at åbne for.

I mellemtiden beder Sydafrikas minister for internationale relationer og samarbejde (udenrigsminister, red.) Lindiwe Sisulu det internationale samfund, om ikke “at gå i panik” over de igangværende parlamentariske processer.

“Præsidenten har i nationalforsamlingen og i flere andre sammenhænge udtalt, at der ikke er nogen grund til panik; denne sag vil blive håndteret ordenligt til fordel for alle sydafrikanere; alle synspunkter og bekymringer fra relevante aktører og berørte personer, vil blive inddraget i de parlamentariske processer og nationalforsamlingen vil til sidst tage en beslutning, som tilgodeser alle sydafrikanere”, siger Sisulu, som fortsætter:

“Det internationale samfund spillede en vigtig rolle i kampen mod apartheid og alle dets repressive og diskriminerende politikker. Vi inviterer nu alle medlemmer af det internationale samfund til at støtte os i vores bestræbelser på at tilbagerulle arven fra apartheid.”.

Efter at nationalforsamlingen i februar vedtog forslaget om at igangsætte en forfatningsændring, har en forfatningskomité i Sydafrikas parlament nu fået til opgave at udarbejde et udkast til en tilføjelse/ændring i forfatningen inden d. 30. august 2017.