En af de sidste store repræsentanter for den generation, der bekæmpede apartheidstyret i Sydafrika, er gået bort. Winnie Madikizela-Mandela døde på et hospital i Sydafrika mandag, oplyser hendes familie ifølge flere medier.
Winnie Madikizela-Mandela døde mandag på et hospital i Sydafrika. Hun har været indlagt flere gange siden nytår på grund af en nyresygdom, oplyser familien.
”Sydafrika er i sorg i dag,” sagde landets præsident, Cyril Ramaphosa, i en udtalelse efter Winnie Mandelas død.
”Vi sørger over, at nationens moder er gået bort. Mange af os kan simpelthen ikke tro, at hun er taget af sted,” sagde han ifølge sydafrikanske medier.
Nobelsmodtager og tidligere ærkebiskop Desmond Tutu beskriver Winnie Madikizela-Mandela som det afgørende symbol på den langvarige kamp mod apartheid.
”Hun nægtede at lade sig knække af fængslingen af sin mand, sikkerhedsstyrkernes evige chikane mod hendes familie, tilbageholdelser, forbud og fordrivelse. Hendes modige modstand var dybt inspirerende for mig og generationer af aktivister,” sagde Tutu i en erklæring mandag.
Par på alvorlig prøve
Winnie Mandela begyndte at bruge sit pigenavn, Madikizela, efter skilsmissen fra Sydafrikas helt store ikon, Nelson Mandela.
De to mødte hinanden ved et busstoppested i Soweto i 1957 og blev gift året efter. Men det unge par kom på en alvorlig prøve, da Nelson Mandela blev nødt til at gå under jorden i 1960 og blev fængslet på livstid i 1962.
Under hans tid i fængsel førte Winnie Mandela en utrættelig kamp for sin mands løsladelse og for at sikre bedre rettigheder for Sydafrikas sorte befolkning.
Præsident Ramaphosa betegner Winnie Madikizela-Mandela som ”en af de stærkeste kvinder i vores kamp” og siger ifølge onlinemediet Times Live, at hun ”led ubegribeligt” under apartheidstyret og hendes mands langvarige indespærring.
Nelson Mandela blev løsladt fra fængslet 11. februar 1990 og blev siden valgt til Sydafrikas første sorte præsident.
Parret blev separeret i 1992. Det var yderligere et nederlag for Winnie Madikizela-Mandela, da Nelson Mandela fyrede hende fra sin regering i 1995. Parret blev skilt året efter.
Kontroverserne
I kølvandet på apartheidstyrets fald kom Winnie Madikizela-Mandela imidlertid ud i flere stormvejr af både politisk og juridisk karakter.
Hendes livvagt, Jerry Musivuzi Richardson, kidnappede i 1987 den 14-årige James Seipei (der også var kendt under navnet Stompie Moeketsi) og tre andre unge. James Seipei blev siden fundet med død med snitsår på halsen.
Livvagten var også træner i den såkaldte Mandela United Football Club (MUFC).
Winnie Madikizela-Mandela blev fire år senere dømt for at stå bag kidnapningen og fik oprindeligt seks års fængsel for det. Men det blev reduceret til en bødestraf, da hun appellerede sagen.
Senere fastslog den sydafrikanske sandheds- og forsoningskommision i en rapport fra 1998, at ”Winnie Madikizela-Mandela var politisk og moralsk ansvarlig for grove menneskeretslige krænkelser begået af MUFC”.
I 1992 blev hun anklaget for at have beordret et drab på Dr. Abu-Baker Asvat, en ven af familien, som havde undersøgt James Seipei i Mandelas hus. Undersøgelsen skete angiveligt efter at den 14-årige dreng blev kidnappet, men inden han blev dræbt.
Foruden drabssagen med tykke tråde til MUFC havde Winnie Mandela på et tidspunkt også knap 80 anklager om økonomisk kriminalitet hængende over hovedet.
De mange anklager mod hende overskyggede i nogle år hendes indsats under kampen mod apartheidstyret og førte blandt andet til, at hun for omkring 10 år siden blev nægtet indrejse i Canada.
