Sydafrikansk fotograf zoomer ind på psykisk sygdom

Forfatter billede

I 2014 blev Tsoku Maela indlagt. Hospitalet beholdt ham i fem dage, og oplevelsen satte så voldsomme spor i den sydafrikanske fotograf, at han tog den pludselige bevidsthed om sin egen død med sig videre i sin kunst. Han fandt kameraet frem og satte sin oplevelse i perspektiv med billedserien ’Abstract peaces’. Det skriver Afropunk.

Billederne er voldsomme men samtidig smukke, og med inspiration fra sine egne erfaringer forsøger Maela at fjerne den stigmatisering der sker af psykiske sygdomme blandt den sorte befolkning i Sydafrika. I et essay bragt på 10and5 skriver Maela:

”Når du vokser op i et sort samfund, lærer du hurtigt, at en række problemer ikke rammer sorte mennesker: Psykisk syg? Du er forhekset, eller også studerer du for meget. Deprimeret? Op med humøret, du har set for mange af de her hvide teenage-film. Ser du en psykolog? Du er svag og burde stoppe, inden naboerne finder ud af det.”

Tsoku Maela – bragt med tilladelse

Følelsesmæssig fremdrift

Med sine billeder er Tsoku Maela på udkig efter, hvordan mennesker interagerer med hinanden i dagligdagen og bruger emner som viljestyrke, livet og døden til at sætte tingene i perspektiv. Ifølge fotografen selv er det i virkeligheden drømme og ideér, som han giver et visuelt udtryk, og hvert eneste billede er gennemtænkt ned til mindste detalje, fortæller han til Elle Decoration.

”Hvis du kigger nærmere på billederne kan du se en følelsesmæssig og åndelig fremdrift; at billederne begynder med at udstråle hjælpeløshed og udvikler sig et mere optimistisk syn på livet,” siger Tsoku Maela til Huffington Post.

Ifølge 99loop, blev Tsoku Maela i 2016 udpeget som en af de unge kunstnere, der definerer det kreative afrikanske landskab.

‘Abstract peaces’ har sin egen Tumblr-side, hvor der om billedserien stårMental illness in black communities is often misunderstood, misdiagnosed or completely ignored. ‘Abstract Peaces’ is a visual diary of a subject at different stages of their depression and anxiety. Depression isn’t all doom and gloom, it’s an opportunity to face oneself and this is a result of going to places you hate the most about yourself and finding beauty.”

Foto: Tsoku Maela - bragt med tilladelse

Foto: Tsoku Maela - bragt med tilladelse

Foto: Tsoku Maela - bragt med tilladelse