Baggrund
Taksøe rapporten er resultatet af et udenrigspolitisk udredningsarbejde, der blev lanceret af Venstreregeringen den 15. september 2015. Udredningen blev gennemført under ledelse af ambassadør Peter Taksøe-Jensen med sekretariatsbistand fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.
Ifølge Kommissoriet skulle udredningsarbejdet lede til tre ting:
-
En afdækning af Danmarks strategiske interesser i lyset af en række centrale udviklingstræk, udfordringer og muligheder i de kommende 10-15 år,
-
Et samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik.
-
Et samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af Danmarks interesser i de kommende år.
Der er med andre ord ikke tale om at rapporten skal formulere en ny udviklingspolitik, men derimod tale om et analysearbejde, der skal give bud på hvordan et lille land som Danmark kan agere udenrigs-, sikkerheds-, forsvars-, handels-, og udviklingspolitisk i de kommende 10-15 år.
Sammenfatning
Overordnet siger rapporten at Danmark i de kommende år skal agere i en verden, der er under hurtig forandring, men også konfronteret med nye store udfordringer.
Asien vil økonomisk og sikkerhedspolitisk få en større betydning, og den teknologiske udvikling vil i endnu højere grad ændrer menneskers liv og de socioøkonomiske vilkår.
Europas sikkerhed er især truet af Rusland, og nærområderne i Nordafrika og Mellemøsten er i stigende grad præget af kriser, krige og sammenbrud, som har afgørende betydning for Danmark.
Den øgede globalisering og det faktum, at magten i verden er fordelt på flere store aktører (USA, EU, Rusland, Indien, Kina og Brasilien) gør, at det bliver mere uforudsigeligt, hvor den næste krise opstår og mere kompliceret, hvordan Danmark skal agere i en given situation.
Storbyer, delstater, multinationale virksomheder, fonde, uformelle grupper og magtfulde individer (såkaldte ikke-statslige aktører) vil også få en øget global indflydelse frem mod 2030.
Udfordringerne er således store og med mange facetter på et tidspunkt, hvor skiftende regeringer har reduceret vores kapacitet til at imødegå problemerne.
Alle disse forhold kræver, at et lille land som Danmark prioriterer vores ressourcer, så vi bedst muligt kan respondere på de mange og alsidige udfordringer.
Et lille land som Danmark har store fordele ved at deltage i EU, FN, NATO og andre internationale organisationer for derigennem at få indflydelse på de globale udfordringer, og som rapporten konstaterer: Grænseoverskridende udfordringer kræver grænseoverskridende løsninger.
Udviklingspolitik
Den hidtidige udviklingsbistand betragtes af rapporten som et konkret og synligt bidrag til Danmarks omdømme som en troværdig og kompetent international aktør, der påtager sig ansvar for globale udfordringer.
Det har givet Danmark stor indflydelse på nationale og internationale beslutningstagere og dermed på udviklingen i konkrete udviklingslande og i internationale organisationer.
Rapporten konstaterer, at verden stadig bevæger sig i en mere fredelig og velstående retning. Antallet af ekstremt fattige er mere end halveret siden 1990, og middelklassen er tredoblet i samme periode.
Det betyder at flere lande går fra at være lavindkomst- til mellemindkomstland og dermed får mulighed for at blive bedre integreret i verdensøkonomien og for at optage lån til de nødvendige investeringer indenfor især transport og infrastruktur.
Rapporten konstaterer ligeledes, at der er sket betydelige fremskridt hvad angår adgangen til sundhed og uddannelse i udviklingslandene, uden dog at nævne Danmarks store indsats i den sammenhæng.
Rapporten fremhæver, at Verdens befolkning vil nå omkring 8,5 milliarder i 2030, og at denne befolkningsvækst især vil ske i storbyerne i udviklingslandene. I takt med, at de største byer vokser og bliver mere tætbefolkede, vil adgang til rent drikkevand og sanitet såvel som behovet for offentlige goder såsom uddannelse og sundhedsydelser øges. Stabil økonomisk vækst og øgede jobmuligheder vil være afgørende for den sociale stabilitet i disse storbyer.
Klimaforandringerne kan dog især i udviklingslandene være en alvorlig trussel i forhold til en stabil socioøkonomisk udvikling og føre til øget konflikt og migration bort fra de værst ramte områder.
FN har gennem vedtagelsen af de 17 verdensmål om bæredygtig udvikling og klimaaftalen i Paris sat en dagsorden for udviklingen frem mod 2030 og samtidig understreget, hvor vigtigt det er, at vi har en international organisation, der kan sikre en relevant globalt respons på de store globale udfordringer.
Rapporten anbefaler, at Danmark spiller en aktiv rolle i realiseringen af verdensmålene, især der hvor Danmark har særlige forudsætninger. Endvidere anbefales det, at Danmark fokuserer på nogle få verdensmål, hvor vi har en særlige interesser og dermed også kommercielle interesser.
Rapporten fremhæver, at en stærkere kobling mellem udviklingssamarbejdet og danske interesser kan opnås ved at fokusere indsatsen inden for tre indsatsområder:
-
Fremme bæredygtig vækst og udvikling
-
Styrke indsatsen i lande i skrøbelige situationer
-
Forebygge flygtninge- og migrationsstrømme
Dog nævnes fattigdom også som en udfordring, der fortsat bør prioriteres.
Rapporten understreger vigtigheden af en fast og forudsigelig økonomisk ramme for den danske udviklingsbistand over tid for at sikre effekten af bistanden, samt at Danmark ses som en troværdig partner.
Endelig anbefaler rapporten, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) bør styrkes.
Hvad siger rapporten om sundhed?
Under mulige danske prioritetsmål (verdensmål) for bæredygtig vækst og udvikling nævnes verdensmål 3: Sundhed og trivsel.
Rapporten anbefaler ligeledes, at nye partnerskaber mellem civilsamfund, erhvervsliv og forskningsverdenen kan bidrage til sikrere, sundere og mere bæredygtige forhold i flygtningelejre og byer i katastrofe- og konfliktområder.
Danske virksomheder og institutioner har ifølge rapporten en række konkrete kompetencer, der kan hjælpe med at imødegå globale udfordringer inden for blandt andet klima, energi, vand, fødevarer, sundhed og livslang uddannelse, og derigennem medvirke til at opfylde en stribe af de 17 verdensmål.
Konklusion
Taksøe-rapporten er et vigtigt bidrag til den videre debat om danske, europæiske og globale udfordringer frem mod 2030.
Det er dog trist at rapportens forfattere ikke i højere grad giver udtryk for en større forståelse af koblingen mellem sundheds- og uddannelsesudvikling og økonomisk vækst.
Økonomisk udvikling er ikke kun et resultat af direkte investeringer i vækst og nye arbejdspladser, men i høj grad et resultat af en balanceret udvikling mellem de sociale og produktive sektorer. Dette forhold er f.eks. meget elegant fremhævet i WHOs Macroeconomics and Health Commission Report 2001: ‘The macroeconomic evidence confirms that countries with the weakest conditions of health and education have a much harder time achieving sustained growth than do countries with better conditions of health and education’.
Danmark har en lang solid erfaring med udviklingsstøtte inden for sundheds- og uddannelsesområderne og med at støtte nye internationale initiativer, der for alvor ændrer den enkelte families levevilkår i verdens fattigste lande.
Dette gælder ikke mindst den danske støtte til forbedring af sundhedsforholdene i udviklingslandene. Her har Danmark sammen med en gruppe af donorlande spillet en vigtig rolle på en lang række områder, bl.a. hvad angår kvinders adgang til sundhedsydelser under graviditet og fødsel og til moderne præventionsmidler; børns adgang til sundhedsydelser og ikke mindst vaccinationer i de første leveår; og udvikling af nye metoder til at bekæmpe alvorlige sygdomme så som malaria, tuberkulose, og spedalskhed.
En række lavindkomstlande vil fortsat have behov for udviklingsbistand på disse områder, og det vil også være i Danmarks interesse at befolkningen i disse lande har adgang til disse ydelser, hvis vi skal være med til at sikre en stabil økonomisk vækst og en bæredygtig befolkningsudvikling i verden.
