Annoncør: Caritas Danmark

Ansøgningsfrist: 15/08/2018

Job: Teamleder til Caritas Danmark



Teamleder 

Caritas søger en teamleder til nationalt team, der har det daglige overordnede ansvar for kommunikation og fundraising (indsamling) samt det diakonale arbejde i Danmark:

Vi ønsker en medarbejder med akademisk baggrund, der:

  • har stærke ledelsesmæssige kompetencer.
  • har solid faglig viden om kommunikation og fundraising og erfaring på områderne, som kan dokumenteres.
  • har en god sprogforståelse og skarp pen, og har lyst til at bidrage væsentligt til rugbrødsarbejdet i forhold til tekstproduktion om arbejdet globalt og nationalt.
  • er i stand til at læse korrektur og kvalitetssikre tekster.
  • kan styrke Caritas’ tilstedeværelse på de sociale medier
  • har blik for den grafiske formidling og udviklingen heraf
  • kan være med til at styrke Caritas’ fortalerskabsarbejde i Danmark.
  • har kendskab til socialt arbejde.
  • kan kommunikere på engelsk – skriftligt som mundtligt.
  • arbejder struktureret og evner at planlægge tid og opgaver i forhold til deadlines, både personligt og for teamet.
  • har erfaring med budget og regnskab.
  • er en empatisk, initiativrig og engageret kollega, der bidrager til fællesskabet.
  • har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde i en kirkelig organisation.

Du får det daglige og faglige ansvar for opgaveløsningen i nationalt team. Blandt dine vigtigste overordnede opgaver er:  teamledelse og sparring med teamets medarbejdere samt udvikling og opfølgning på Caritas Danmarks strategier vedrørende organisationens kommunikation og indsamlingsarbejde samt det diakonale arbejde i Danmark. Konkret: Bidrage væsentligt til Caritas’ egne medier.

Du kommer til at arbejde i en alsidig og dynamisk organisation, hvor du skal kunne navigere mellem de store strategiske linjer og det lille opslag på Facebook. Du forventes at indgå i både det danske bistandsmiljø på området og i Caritas’ internationale netværk.

Caritas er Den katolske Kirkes humanitære bistandsorganisation. Caritas Danmark er stiftende medlem af Caritas Internationalis, der arbejder i over 200 lande og territorier. Grundlaget for vores arbejde er Den katolske Kirkes sociallære, som afspejles i vores værdier: Respekt, Fællesskab og Solidaritet.

Vi tilbyder:

  • En mellemstor, international organisation, hvor der er kort fra idé til handling.
  • En arbejdsplads med klare værdier og høje ambitioner.
  • Et velfungerende ledelsesteam med mulighed for stor medindflydelse på organisationens drift og overordnede prioriteringer.
  • Høj grad af fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge dit eget arbejde.
  • En uformel omgangstone med plads til både humor, konstruktiv kritik og sparring med dygtige kolleger.

Stillingen indebærer rejser i ind- og udland på op til 10 dage om året.

Aflønning følger Caritas’ lønsystem. Teamledere referer fagligt set til generalsekretæren og til administrationschefen vedrørende administration og HR.

Ansøgningsfristen er onsdag den 15. august 2018 kl. 12. Ansøgning og CV sendes til generalsekretær Jann Sjursen, [email protected].

Forventet tiltrædelse: 1. oktober. Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 34-35.

Vi forventer, at du i din ansøgning skriver hvorfor, du vil arbejde i en organisation, der hviler på det kristne livs- og menneskesyn, og hvilke erfaringer du har hermed. Ansøgere skal endvidere være indstillet på, at der indhentes referencer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Jann Sjursen, tlf. 3818 0024/30264901 bedst før 13. juli.

Se mere om Caritas Danmark på www.caritas.dk

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.