Til Angola for Red Barnet

Redaktionen

Anette Rasmussen rejser onsdag den 23. juni til Angola, hvor hun skal være leder af Red Barnets kontor i provinsen Uige og Red Barnets uddannelsesprogram. Anette Rasmussen skal udover at uddanne lærere oprette forældrekomiteer og lære børn om deres rettigheder.

Den 51-årige læreruddannede Anette Rasmussen, der kommer fra Ebeltoft, har boet og arbejdet i Angola fra 1996 til 2003 og taler sproget flydende. Hun har bl.a. været med til at hjælpe myndighederne i Angola med at sætte ny læreruddannelse i gang.

Det seneste år har hun været hjemme i Danmark, hvor hun har sat sig ind i det danske skolesystem. Før hun kom til Angola, har Anette Rasmussen arbejdet 16 år på efterskoler i Danmark.