Tro kan bygge kirker

Forfatter billede

Danmissions indsamling på sommerlejren SommerOase 2012 støtter foreningens arbejde i Tanzania og netværket DanskOases arbejde for fornyelse af kirken i Danmark.

“Mission – i Åndens kraft”, lyder temaet for dette års SommerOase; en sommerlejr arrangeret af den folkekirkelige netværksorganisation DanskOase, der arbejder for fornyelse, udrustning og mission. Det skriver Danmission i en pressemeddelelse.

”I DanskOase vil vi gerne pege på verdensmission – evangeliet om håb, frelse og fornyelse må ud til hele verden. Derfor vil i år gerne støtte Danmissions arbejde,” lyder det i begrundelsen for at vælge Danmission som såkaldt kollektpartner.

Danmission arbejder i det nordvestlige hjørne af Tanzania og støtter Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania, så kirken kan vokse og udvikle sig.

Danmission arbejder både med dialog for at skabe fred og gensidig forståelse, men også med at bekæmpe fattigdom og styrke folks rettigheder.

Læs hele pressemeddelelsen fra Danmission http://www.danmission.dk/Default.aspx?ID=374&Action=1&NewsId=812&M=NewsV2&PID=86