Gå til hovedindhold

Mobile menu

Uden kvinder i politik intet demokrati

Nepals undervisningsminister peger på, at kvinder ser indad og kommer til politik med et nyt perspektiv.

Kvinder er nødvendige i det politiske arbejde. Uden fuld og lige deltagelse af kvinder kan ingen regering hævde at være demokratisk.

Så enkelt kan det siges, og det gør Chitra Lekha Yadav, der er undervisningsminister i Nepal og den politiker, der fik overbevist de politiske partier om, at mindst 33 procents af parlamentets medlemmer skal være kvinder.

I disse dage er hun i København for at deltage i den to-dages internationale konference ”100 years of Women in Politics”,  som DIPD og KVINFO har arrangeret i anledning af 100-året for danske kvinders stemmeret.

Chitra Lekha Yadav forklarer, at når kvinder skal ind i politik, er det fordi de kommer med en holistisk indstilling til arbejdet, med et nyt perspektiv. Kvinder er vant til at styre hjemmet, lytte til andre og bekymrer sig om dem.

“Kvinder ser indad. Vi vil gerne være medfølende, forstående. Og sådan skal politik være. Vi skal være i politik, fordi vi vil arbejde til fælles bedste. Derfor er jeg i politik.  Politics for people, not for profit.”

“Der skal konstant kæmpes for kvinders rettigheder og ligestilling, og vi vil have brug for kvota-ordninger i  mange år. Det tager tid at ændre holdninger, så vi får vores fair andel af indflydelse.”

Hun understreger, at det er svært at være kvinde i politik. ”Kvinder skal  ikke bare være i politik, de har hjemmet og familien at passe samtidig. Mænd er kun i politik.”

Chitra Lekha Yadav ved, hvad hun taler om. Det begyndte på Trinhuvan universitetet i Kathmandu, hvor hun var aktiv i studenterpolitik. Derfra gik turen til Nepali Congress –  og til positionen i dag som den højst rangerende kvinde i den nepalesiske regering.

(Efter det andet valg til den forfatningsgivende forsamling i november 2013, blev der dannet en ny koalitionsregering med Nepali Congress  i koalition med UML, det marxistisk- leninistiske parti. Nepal har endnu ikke fået den ny forfatning, der skulle sikre politiske stabilitet i landet.)

Da hun blev valgt ind i parlamentet i 1900 , var hun 1 af 12 kvinder af i alt 205 medlemmer, og hun blev parlamentets første kvindelige viceformand 1999-2008.  Men formand blev hun ikke.

Hun blev leder af sit partis kontor for kvinder og koordinator for den østlige region af Nepal Women’s  Association.

Hun var  også en af initiativtagerne til oprettelsen af  en flerparti –kvinde  gruppe, der arbejder ihærdigt på at fremme kvinders  lige rettigheder.  
Hun er desuden Nepali Congress repræsentant  i styringsgruppen for JOMPOPS – Joint Mechanism for Political Party Strengthening  - der får støtte af DIPD til kvinder i politik.

Midlet er uddannelse

For en kvinde, der kommer fra en lavere kaste i Terai-området og blev giftet bort som 15-årig, er det en bemærkelsesværdig karriere, som hun gerne vil give andre kvinder mulighed for at få. Inden hun gik ind i politik arbejdede hun i en årrække som lærer og underviste i engelsk.

“Midlet er uddannelse. Uddannelse er det mest magtfuld våben til udvikling, understreger hun, og især ser hun gerne, at flere piger får en uddannelse.  Til den ende har hun netop skabt et stipendieprogram.
Uddannelsesbudgettet er i dag 14 procent af landets samlede budget, men vil man kvalitetsuddannelse må det øges,” mener hun.

Da hun hører, at jordskælvet i Nepal også har givet forsider i Danmark , vil  hun helst begynde interviewet med Globalnyt med at fortælle, at skolerne i Nepal er genåbnet.

Hun understreger, at det er meget vigtigt for børnene at kunne vende tilbage til skolen, hvad enten det er i deres gamle lokaler eller er midlertidige telte. Omkring 25.000 skolelokaler er ødelagt.

Undervisningen kan dog endnu ikke genoptages helt som før jordskælvet, men børnene kan komme sammen.

Og hun slutter med en tak for den hjælp, Nepal får: A friend in need is a friend in deed.