Udsending: Filippinerne fører en stille krig mod oprindelige folk

tauli_un_photo_eskinder_debebe
Forfatter billede

Først var der krigen mod narko, hvor præsident Rodrigo Duterte gav Filippinernes politi og væbnede grupper frit lejde – og ifølge Amnesty International endda belønning – for at dræbe formodede narkohandlere og sågar narkomaner.

Hun er for nylig blevet placeret på den filippinske regerings liste over terrorister.

”Ved at sidestille sine kritikere med kriminelle, prøver regeringen at få os alle til at se skyldige ud, og dermed bliver vi det næste mål for de væbnede grupper og politibetjente, der har stået i spidsen for præsident Rodrigo Dutertes blodige krig mod narko. Nu har han startet en ny krig – med nye mål,” skriver Victoria Tauli-Corpuz i et indlæg, der har været bragt i Financial Times.

På listen står også aktivister, der kæmper for oprindelige folks rettigheder og for miljøforbedringer, samt deres advokater. De står opført side om side med fire militante personer, der menes at stå bag drabet på en leder for et oprindeligt folk tilbage i 2012.

FN-udsendingen fortæller, at da hun fandt ud af, at den filippinske regering havde beskyldt hende for at være terrorist, var hendes første reaktion at omfavne sine børnebørn. Hun frygtede for deres sikkerhed.

”Efter det begyndte jeg at råbe op. Igen.”

Jeg er ked af at se, at Filippinerne nu igen er på en glidebane i retning af den fascisme, mange andre nationer har taget til sig. Men jeg er heller ikke denne gang klar til at give op.

Filippinerne er ifølge FN-udsendingen det land i hele Asien, hvor der er blevet dræbt flest miljøaktivister og aktivister, der kæmper for oprindelige folks rettigheder.

Sidste år blev 41 aktivister slået ihjel.

Seneste offer var Ricardo Mayumi, en af lederne af Ifugao Peasant Movement (IPM), som blev dræbt i sit hjem i byen Ifugao den 2. marts.

”Han blev dræbt for at stå fast på, at oprindelige folk skulle have lov at blive boende der, hvor regeringen ville bygge en dæmning,” skriver Tauli-Corpuz.

Hun tilføjer i sit svar til præsident Rodrigo Duterte, at hun selv tilhører Kankanaey Igorot-folket.

”Dette er ikke første gang, jeg bliver nødt til at bekymre mig om vold, som regeringen står bag,” skriver FN-udsendingen.

Som ung var hun med til at kæmpe imod opførelsen af en dæmning, der ville have medført oversvømmelse i hele det område, hun og hendes familie og deres folk boede i. Det ville have betydet, at 300.000 mennesker var blevet fordrevet fra deres hjem.

Dengang blev lederen af modstanden mod dæmningen, Macliing Dulag, dræbt. Mange andre blev fængslet og tilbageholdt.

”Men vi gav ikke op, og i sidste ende blev projektet sløjfet,” fortæller hun.

”Jeg har tilbragt mit liv med på fredelig vis at tale mit folks og oprindelige folks sag rundt om i verden. Jeg er ked af at se, at Filippinerne nu igen er på en glidebane i retning af den fascisme, mange andre nationer har taget til sig. Men jeg er heller ikke denne gang klar til at give op.”

You can keep shooting the messenger, but you will run out of bullets before we run out of messengers and, at the end of the day, the message will be heard.

Læs hele Victoria Tauli-Corpuz’ åbne brev til præsident Duterte her