Udviklingsministeren besøger Sydafrika i marts

Laurits Holdt

Fra den 1. – 4. marts besøger udviklingsminister Ulla Tørnæs Sydafrika, hvor Danmark er medvært for konferencen She Decides. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

She Decides-bevægelsen blev skabt for et år siden, da præsident Donald Trump besluttede at trække al amerikansk støtte fra organisationer, der arbejder med eller rådgiver om abort og prævention.

Besøget vil også sætte fokus på danske virksomheder i Sydafrika.

Programmet for besøget i Sydafrika vil bl.a. indeholde:

  • She Decides konference med deltagelse af bl.a. den afghanske kvindeminister, Sydafrikas sundhedsminister og CEO Katja Iversen fra Women Deliver.
  • Besøg hos Gender Links – en organisation, der arbejder med unge kvinder, der har været udsat for vold og overgreb.

Besøget indeholder også en række konkrete elementer, der viser Danmarks myndighedssamarbejde med Sydafrika og eksempler på partnerskaber mellem den private og offentlige sektor, herunder bl.a. LEGO og Grundfos, hedder det i pressemeddelelsen.