Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre europæiske mindesmærker for slaveri

Godt 150 år og mange store kontroverser har det taget flere europæiske lande at markere slaveriets mørke kapitel. På lørdag får København en syv meter høj – midlertidig – markering. Det handler om mindesmærker for slaveri, når Globalnyt præsenterer: Ugens tre.

Queen Mary – oprørets dronning

København, Danmark

Hun hedder Queen Mary og er syv meter høj. Hendes trone er noget, der ligner en sivstol, og i stedet for scepter og æble sidder hun med fakkel og sukkerkniv. Lørdag indvies Danmarks andet monument for kolonitiden og den første statue nogensinde af en sort kvinde. Bag skulpturen 'I Am Queen Mary' står den danske kunstner Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle fra De Amerikanske Jomfruøer - det, der engang hed Dansk Vestindien.

Virkelighedens Queen Mary hed Mary Thomas og var én af lederne af oprøret mod de hvide plantageejere på St. Croix i 1878. Selvom slaveriet på de Dansk Vestindiske Øer officielt blev ophævet i 1848 af Peter von Scholten, som var presset til det af oprør, blev forholdene for de frie slaver ikke meget bedre. Mary var således én af tre ’Queens’ – en hædersbetegnelse for de kvindelige oprørere – der stod i spidsen for et voldsomt oprør, der endte med at blive nedkæmpet af det danske styre. 100 af de frie slaver døde og flere blev efterfølgende henrettet for deres deltagelse i oprøret.

Mary og hendes med-dronninger, Agnes og Mathilda, blev i 1882 sendt til det danske kvindefængsel på Christianshavn, hvorfra hun allerede i 1887 blev sendt tilbage igen til St. Croix for at udstå resten af sin straf. Hun var i første omgang idømt dødsstraf for blandt andet plyndring og brandstiftelse. Senere blev straffen omstødt til ’tugthusarbejde’.

Som det er nu, er statuen Queen Mary dog blot en midlertidig gæst. Hun er nemlig kun lavet i flamingo og malet, så hun ligner en bronzefigur. De to kunstnere bag værket forsikrer, at hun kan holde til en hel del, men håber, at de kan rejse penge til at lave en permanent figur i bronze. Inden det sker, kan hun ses fra på lørdag foran det Vestindiske Pakhus i Toldbodgade i København.

Ligesom Mary gennemgik Danmarks andet mindesmærke for slaveriet i Vestindien også en længere uvis tilværelse, inden det fandt sin endelige plads. Der er tale om statuen Freedom, som Danmark fik som folkegave i 2016 af De Vestindiske Øer. Statuen indgik i løbet af 2017 i udstillinger om dansk kolonihistorie på blandt andet Københavns Rådhus og Arbejdermuseet .

Selvom flere politikere havde rosende ord at sige om vigtigheden af, at Danmark endelig havde fået sit første mindesmærke for kolonitiden, tog det 15 måneder at finde ud af, hvor statuen skulle stå permanent. For få dage siden besluttede kulturminister Mette Bock (LA), at Freedom skal finde sin endelig plads foran Udenrigsministeriet på Christianshavn.



Arthena (wikimedia/CC)

The National Slavery Monument – parkeret i en park

Amsterdam/Oosterpark, Holland

Fælles for de fleste af de europæiske monumenter over slaveri og slavehandel er, at de er kommet meget sent. Således også det hollandske monument – The National Slavery Monument - i Oosterpark i Amsterdam, som så dagens lys i den 1. juli 2002 i forbindelse med den årlige Keti Koti festival. Keti Koti betyder at bryde lænkerne på surinamsk, og monumentet var da også resultatet af flere års lobbyarbejde fra den surinamske aktivistgruppe Sophiedela. Hvert år markeres slaveriet og dets ophævelse (i 1863) med mindetaler ved monumentet.

Selve statuen, der er udarbejdet af den surinamske kunstner Erwin de Vries, er tre-delt og skal symbolisere slaveri som fortid, nutid og fremtid. Den bagerste del af statuen forestiller folk i lænker – den undertrykkende slavehistorie. Midterdelen viser mennesker, der gør modstand og bryder lænkerne, mens den forreste del, udformet som en triumferende kvinde, repræsenterer menneskeheden – frigjort fra uretfærdigheder.

Ligesom i andre af de tidligere kolonilande gik diskussionerne om markering af slaveriets mørke kapitel også højt i Holland. Selvom oprettelsen af monumentet utvivlsomt var et et vigtigt skridt, kan man spørge sig selv, hvorfor dette vigtige monument står i en park langt fra Amsterdams bymidte? Og hvorfor er NiNsee, det nationale institut for forskning i hollandsk kolonihistorie, som ligger i en bygning ved siden af, ikke placeret et sted med mere tydelig historisk forbindelse til hollandsk kolonihistorie? Man kunne for eksempel have valgt adresser inde byen, der har tilhørt slaveejere.

Ifølge John Leerdam, en tidligere politiker, valgte man Oosterpark ud fra en frygt for, at projektet ellers slet ikke ville blive til noget.



wikimedia/CC

Memorial to the Abolition of Slavery – kontroversiel og centralt placeret

Nantes, Frankrig

Det var ikke med ubetinget opbakning fra lokalbefolkningen, at den franske by Nantes i 2012 åbnede et museum og anlagde et mindesmærke for ofrene for fransk slavehandel. Som central havneby var Nantes én af de allervigtigste ind- og udskibningsbyer for den enorme trekantshandel med slaver mellem USA, Europa og det afrikanske kontinent. Det menes, at omkring 40 procent af den franske slavehandel foregik gennem Nantes, og ikke overraskende blomstrede byen gevaldigt i den periode.

Det kombinerede museum og mindesmærke er placeret på den mole, hvor de store slaveskibe lagde til, inden de tog af sted til Caribien med slaver fra det afrikanske kontinent. Installationen består af skråning af glas i promenaden langs molen, hvori man kan se navnene på 1710 slaveskibe. Længere nede kan besøgende gå langs en passage, som havet af og til skyller ind over, og hvor man kan læse ordet Frihed på 40 forskellige sprog. Her findes også digte og dokumenter, der beskriver den 200 år lange slavehistorie. ’Erindringspassagen’, som den også kaldes’ leder ind til byens museum, hvor slaveriets historie udstilles i detaljer.

Byens borgmester Jean-Marc Ayrault kalder hele installationen for ”et slags erindringsarbejde” og et vigtigt opgør med et mørkt kapitel i byens historie, som især mange af de store profiterende familier havde svært ved at sluge.

For en by, der havde profiteret så stort og udviklet sig så markant, var det en stor ting, da man så sent som i 1980’erne så småt begyndt at tale om slavehandlens mørke sider. Dernæst fulgte planerne om at manifestere historien i byen, men ”det var ikke en nem vej”, husker Ayrault. ”Efter indledningsvis modstand fra de mere reaktionære i byen, blev flertallet af befolkningen og politikerne dog endelig enige om at støtte planen (om et mindesmærke, red.)” udtaler borgmesteren til Der Spiegel online.

Ligesom det hollandske monument søger det franske også at række ud i nutiden. Ved molekanten har den polske kunster bag placeret det uddrag af FNs menneskerettighedserklæring, der omhandler slaveri: at ingen mand eller kvinde skal holdes som slaver og at det er forbudt i alle sine former. Dernæst har han tilføjet det iøjenfaldende faktum, at der i dag findes omkring 27 millioner mennesker i verden, der holdes som slaver.