Ugens tre faktorer for lykke

Nationaldragten er blot én ting, der holder sammen på fællesskab og kultur i Bhutan - for store som små.
Foto: Malin Præstiin
Forfatter billede

Globalnyt præsenterer: Ugens tre

“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.

Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.

Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.

Læs flere Ugens tre

Kultur

Siden 1990’erne har forskere været optaget af, hvad der gør mennesker lykkelige, og særligt hvordan lykken kan måles. Det har ført til flere forskellige indekser for menneskeligt velvære, men meget få har som det bhutanesiske Gross National Happiness Index indregnet kultur som en faktor.

Bhutaneserne er ikke i tvivl om, at kultur spiller en stor rolle for nationens samlede lykkefølelse. Kultur er ifølge bhutaneserne identitetsskabende og et værn mod dårlig indflydelse udefra. Derfor er en af de ting, der måles i lykkeindekset, folks kendskab til egen kulturhistorie. Kendskab til lokale sagn og legender, folkesange, festivaler, ceremonier og om man besidder egenskaber inden for de 13 traditionelle, bhutanesiske håndværk som blandt andet tæller træskærerarbejde, vævning og læderarbejde.

Et vigtigt aspekt er også deltagelsen i socio-kulturelle aktiviteter, hvorigennem man oplever kultur som et fællesskab. Dertil måler lykkeindekset også bhutanesernes moralske standpunkt i form af deres forhold til forskellige værdier, som anses som “gode” i det lille kongerige.

De mange årlige festivaler med folkedans og -sang er med til at styrke bevidstheden om den nationale og traditionalle kultur.


Foto: Malin Præstiin

Fællesskab

Bhutans lykkeindeks måler ikke blot individets lykkefølelse, men hele nationens. I en nation, hvor folk bor spredt ud på bjergsiderne med sparsom kontakt med andre landsbyer, har fællesskab været lig med overlevelse – og er i dag stadig en vigtig faktor i bhutanesernes liv.

I fællesskabet finder man tryghed, social sikkerhed og faste traditioner. Det forventes, at man lægger enten penge eller tid i landsbyens fællesskab for at vedligeholde eksempelvis religiøse templer. Det forventes, at man hjælper andre, der er dårligere stillede end en selv – og omvendt kan man selv forvente at få hjælp, når man har hårdt brug for det.

Traditionelt har landsbyens fællesskab betydet øget velstand for den enkelte, da man har haft mulighed for at bytte afgrøder inden for fællesskabet, og landsbyen har i fællesskab kunnet tage til markeder længere væk for at sælge håndværk og høstens udbytte.

Med globaliseringen og flytningen fra land til by har bhutaneserne set, hvordan fællesskabet er blevet devalueret, hvilket har ført til usikkerhed for individet. Derfor er det vigtigt for Bhutan at styrke de lokale fællesskaber, og der måles regelmæssigt på, hvor meget indbyggerne føler sig som en del af et stærkt, lokalt fællesskab.

Spiritualitet

Både Bhutan og bruttonationallykke er rodfæstet i buddhismen, hvilket giver sig udslag i, at lykkefølelse også måles i den enkeltes åndelige aktivitet. Din egen spirituelle aktivitet betyder nemlig meget for din egen velvære, hvilket smitter af på andres velvære, og derfor er spiritualitet vigtigt for fællesskabet.

Meditation og pilgrimsrejser er vigtigt for dit sjæleliv, i særdeleshed for de ældre, som skal nå at indhente nok bønner, inden de dør.


Foto: Malin Præstiin

Ud over at måle på, hvor meget bhutaneserne beder og mediterer, måler bruttonationallykken også, hvor meget bhutaneserne tænker på karma.

Karma er et helt centralt aspekt af buddhisme, og bør være retningsgivende for, hvordan man opfører sig. Har man udvist dårlig opførsel, for eksempel løjet, stjålet eller være misundelig, vil det have konsekvenser senere hen.

Derudover tæller det også ned, hvis man tjener sine penge på andres ulykke for eksempel ved at sælge “forbudte” ting som kød, tobak, rusmidler eller alkohol, hvis indtagelse vil føre til dårlig karma for køberen. Karma bliver på den måde relevant for hele samfundet og ikke kun den enkeltes anliggende.

Bhutan arbejdede hårdt for, at lykke skulle blive ét af det17 nye Verdensmål. Derudover mener flere forskere, at lykke kunne være en kandidat til et nyt udviklingsparadigme, og en bhutanesisk arbejdsgruppe har derfor udgivet rapporten “Happiness: Towards a New Development Paradigme”.

Kun tiden kan dog vise, om det lykkes.