Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre kunstneriske brobyggere

Problemer er der nok af her i verden. Stift bekendtskab med tre kunstneriske brobyggere, der på hver deres måder bruger kunsten til at forholde sig aktivt til nogle af verdens største udfordringer i Globalnyt præsenterer: Ugens tre.
Muhibo Abdirashid Muhudin i Tivoli.

Muhibo Abdirashid Muhudin i Tivoli.

Maja Nydal Eriksen.

Københavns Internationale Teater
Danmark

At kunst kan være et medie til at bygge bro mellem mennesker viser Københavns Internationale Teater meget konkret i disse dage gennem udstillingen ’100% Fremmed’, som er personlige fortællinger af 100 borgere, der er kommet til Danmark som flygtninge siden 1956.

Deltagerne er udvalgt statistisk til at repræsentere de i alt 161.000 mennesker fra 29 forskellige lande, som har fået asyl i Danmark de seneste 60 år. Udstillingen, som Det Internationale Teater også kalder ”levende fortællinger”, fylder hele Københavns Rådhushal med farverige fotoportrætter skabt med Tivoli som symbolsk og humoristisk kulisse, der blander danske og andre kulturelle symboler, og hvor man kan læse om deltagerne – eller ligefrem møde dem i korte samtaler. 

Udstillingen, som varer frem til d. 29 april, er en måde at give flygtninge deres egen stemme i en ofte ensidig debat og er Københavns Internationale Teaters seneste forsøg på at sprænge de etablerede opfattelser af kunst og scenekunst og at præsentere helt nye genrer og tendenser inden for scenekunsten i videste forstand. Det er altså et ambitiøst projekt, der derfor også kræver noget af de flygtninge, der har valgt at deltage. Alle deltagere er flygtet fra noget, og de historier, som de fortæller, er hudløst ærlige, og man får lov at komme helt tæt på.

Blandt de 100 flygtninge er 31-årige Muhibo Abdirashid Muhudin, der blev født i Somalia og kom til Danmark som flygtning i 1996. Hun er ikke kun flygtning og studerende, hun er også kunstner og forfatter. Når Muhibo Abdirashid Muhudin skriver, så fortæller hun sin historie, men samtidig kommer hun også nærmere sig selv og sine følelser. Muhibo Abdirashid Muhudin har gjort sig nogle tanker om sin plads i verden og de begivenheder, der har formet hende. Det er tanker, som hun gerne vil dele. Hun forstår nemlig godt, at folk har spørgsmål, og hun er af den overbevisning, at når man har talt sammen, er man ikke længere fremmed.

Muhibo Abdirashid Muhudin beskriver i et digt den gade, hun er vokset op på, og hvor hun havde en tryg og rar barndom, med alt hvad der hører sig til, indtil den pludselig blev til en slagmark for borgerkrigen. En borgerkrig, der ifølge FN slog op mod 350.000 somaliere ihjel i 1991-92. Muhibo Abdirashid Muhudin skildrer disse oplevelser nøgternt, men følsomt, både når hun skriver, og når hun åbenhjertigt har siddet inde på Københavns Rådhus, hvor man har kunne booke en snak med hende. Hun lægger ikke skjul på, at hun er i Danmark, fordi hun måtte flygte for livet. Men hun føler sig dansk og trækker altid på smilebåndet, når nogen spørger, om hun regner med at tage ”hjem” en dag. For Muhibo Abdirashid Muhudin er der kun ét hjem, og det er i hendes lejlighed i Gentofte.

Med sin tilstedeværelse og åbenhjertighed inviterer Muhibo Abdirashid Muhudin og de andre modige flygtninge folk til at stille alle de spørgsmål, de måtte have – passende som upassende. Man kan spørge hende om alt. Ud over sine ærlige svar tilbyder hun sin kunst, som er hendes skrevne ord. Det skrevne ord beskriver hændelser, der er 100% fremmed for de fleste danskere. Men i samtalen og i hendes åbenhjertighed udviskes denne fremmedhed, og tilbage er det, vi har til fælles som mennesker. 

Se udstillingen ’100% Fremmed’ og mød Muhibo Abdirashid Muhudin på Københavns Rådhus frem til d. 29. april. Udstillingen vises desuden igen i september i Tivoli.

Beats Across Borders
Tanzania og Filippinerne

Mikael Hegelund Martinsen under en workshop i Filippinerne.

Mikael Hegelund Martinsen under en workshop i Filippinerne.


Kenneth Nguyen, Beats Across Borders.

En anden måde at bruge kunsten til, aktivt at bygge bro mellem mennesker og samtidig give mennesker mulighed for at udtrykke dem selv er det ambitiøse projekt Beats Across Borders. Brandet blev skabt i 2014 af blandt andet Mikael Hegelund Martinsen, som betegner Beats Across Borders som en form for organiseret bevægelse, der har et klart kunstnerisk og socialt formål, men som ikke har en bestemt metode eller skabelon for, hvordan. Formålet er at give mennesker rundt i verden, der ikke har adgang til at manifestere deres kreativitet, mulighed for alligevel at skabe musik. Helt basalt handler det om at give dem adgang til redskaber så som en god mikrofon, en god højtaler så vel som en producer, der kan gribe et beat, en tekst, en vokal og lede den til sit ypperste potentiale. Men det er blevet til meget mere. 

Når 29-årige Mikael Hegelund Martinsen, der selv er professionel musiker, tager en gruppe professionelle kunstnere og en masse udstyr med til for eksempel Tanzania, opstår der nemlig noget særligt i mødet mellem professionelle europæiske kunstnere og lokale børn og unge, der alle har noget på hjertet.

Det bliver et fælles projekt, hvor de lokales kreativitet får frit løb under workshops, hvor alt fra 10 til 200 børn og unge deltager. Der er ingen krav om indhold, ingen politik og ingen forventninger. Det eneste krav er til kvaliteten. Det er ikke nok at have et budskab. Budskabet skal formidles med musikalsk kreativitet.

Det er med til at sikre, at Beats Across Borders’ projekter hviler på et ligeværdigt grundlag hele vejen igennem og at deltagerne skaber noget, der betyder noget. Alle har noget på spil. De europæiske kunstnere, der deltager i disse workshops, får nemlig også noget ud af samarbejdet. De kommer hjem med beats, med tracks, med tekster og billeder, der kan inspirere og nogle gange ligefrem blive til grundsten i et nyt kunstnerisk værk. 

Lige som for West-Eastern Divan Orchestra er musik for Beats Across Borders et fælles sprog. Igennem det kreative udviskes forskelle i kultur og tragiske livsvilkår glemmes momentært, eller får afløb gennem kunsten. Der er tale om et frirum, hvor man i udøvelsen af musikken kan tale om rene oplevelser. Oplevelser af følelser, oplevelser af musikken og af at lade det, der kan opstå mellem mennesker, udvikle sig til toner, tekster og udtryk. 

Ifølge Mikael Hegelund Martinsen er et generelt problem for udviklingsbistanden projekternes bæredygtighed. Beats Across Borders ønsker at vise, hvordan musik og kunst i det hele taget kan være en særdeles langsigtet og bæredygtig måde at bygge bro mellem mennesker på, og samtidig en måde at tage ansvar for ens eget liv og at skabe noget ud af ingenting.

Beats Across Borders tager ikke monopol på noget, de faciliterer. Resultaterne fra projekterne tilhører kun kunstnerne selv men organisationen kan bistå med at registrerer og udgive og dermed sikre, at potentielle afkast kanaliseres tilbage til kunstnerne selv. Dermed etablerer bevægelsen et grundlag for, at det arbejde, som en workshop igangsætter, fortsætter.

I Filippinerne udviklede projektet sig desuden til, ud over en række workshops i blandt andet et ungdomsfængsel, at en lokal skateshop og lokale skatere etablerede kontakt til det danske brand ALIS. Kontakten er nu en afgørende støtte for lokale skate- og street workshops, som planlægges og afvikles lokalt for udsatte børn og unge som en del af Beats Across Borders i Filippinerne.
Alle, der ønsker at skabe noget under brandet, og som kan se potentialer i Beats Across Borders’ netværk og formål, har på den måde muligheden for det. De skal bare gribe chancen og blive en del af bevægelsen.
Hør musikken og følg Beats Across Borders. 

West-Eastern Divan Orchestra
Israel og Palæstina

Dirigenten Daniel Barenboim

Dirigenten Daniel Barenboim


Harald Hoffmann - pressefoto fra Aarhus Musikhus.

Den israelske stjernedirigent Daniel Barenboim og det legendariske West-Eastern Divan Orchestra gæstede Musikhuset i Aarhus torsdag. Daniel Barenboim, der selv har både israelsk og palæstinensisk statsborgerskab, har skabt West-Eastern Divan Orchestra, som er helt unikt, fordi det består af unge musikere fra både Israel og Palæstina. Visionen for orkestret er at forsøge at forene mennesker gennem musik, hvor fokus er på noget andet end krig og konflikt.

Daniel Barenboim er en herre der har gjort sig bemærket både som dirigent, pianist og personlighed. Gennem sin mere end 60 år lange karriere er han kendt for sit musikalske talent og sine kontroversielle og markante holdninger i forhold til den israelske besættelse af de palæstinensiske territorier. Han har kæmpet for fred og arbejder aktivt for en tostatsløsning og for at nedbryde fordomme mellem israelerne og palæstinenserne, og det er netop dét, som West-Eastern Divan Orchestra er et udtryk for. 

Orkestret har siden 1999 turneret i hele verden for at skabe kulturudveksling og dialog i musikkens tegn. Det er dog vigtigt for Daniel Barrenboim, at selve det musikalske indhold ikke er et politisk projekt i sig selv. Når West-Eastern Divan Orchestra er i øvelokalet og går på scenen, så er der hverken tid eller plads til andet end musik, og kvaliteten er ikke, som politik, til diskussion. Resultatet er ikke til at tage fejl af.