Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre kvindeprotester

Ligestilling står højt på listen over FNs 2030-verdensmål. Men hvordan bliver ligestilling eller manglen på samme sat på dagsordenen af kvinderne selv? Læs med når Globalnyt præsenterer: Ugens tre kvindeprotester.
Protestbevægelsen #whitewednesdays udfordrer konventionelle beklædningsnormer med hvide hijabs, som står i stærk kontrast til de konservative sorte.

Protestbevægelsen #whitewednesdays udfordrer konventionelle beklædningsnormer med hvide hijabs, som står i stærk kontrast til de konservative sorte.

Mostafameraji - via Wikimedia Commons

Hvid hijab for retten til at vælge selv

Iran

I efteråret 2017 spredte hashtagget #metoo sig som en steppebrand på de sociale medier, og hverdags-sexchikane mod kvinder blev et uundgåeligt emne. I samme ånd har de iranske kvinder taget de sociale medier i brug for at sætte fokus på loven om sømmelig påklædning og tildækning, som har været gældende for alle kvinder over 13 år siden den iranske revolution i 1979.

Og det er netop et opråb om retten til frihed og egne valg, som ligger bag Masih Alinejads online-protestbevægelse, My Stealthy Freedom. Med hashtagget #whitewednesdays opfordrer hun iranske kvinder til at bære en hvid hijab om onsdagen og dele billeder og film af sig selv online for at synliggøre iranske kvinders ønske om selvbestemmelse.

Især én iransk kvindes protest er blevet symbolsk for #whitewednesdays-bevægelsen, nemlig ’Girl of Enghelab Street’. Hun stillede sig den 27. december op på en platform i centrum af Teheran, tog sin hvide hijab af og viftede den blot frem og tilbage. Efterfølgende forsvandt den unavngivne kvinde, og rapporter lød, at hun blev arresteret selvsamme dag.

Selvom dele af Irans regering forsøger at appellere til yngre vælgere med en lempelse af ovennævnte påklædningslov, kan kvinder stadig blive idømt to måneders fængsel eller en bøde på op til 500.000 rials (cirka 80 kroner).

For Drukpa-ordenen er den daglige kung fu-træning blot en måde at arbejde imod stereotype kønsroller.

For Drukpa-ordenen er den daglige kung fu-træning blot en måde at arbejde imod stereotype kønsroller.


Drukpa Publications Pvt. Ltd. - via Wikimedia Commons

 

Himalayas cyklende nonner

Nepal

500 nonner på cykeltur. Det lyder måske som starten på en vittighed, men historien er ikke mindre sand af den grund. Hvert år siden 2012 har de buddhistiske nonner fra Druk Gawa Khilwa-klostret i Kathmandu væbnet sig med cykelhjelme og mountainbikes i kampen for kvinders ligestilling, fredelig sameksistens og miljøbeskyttelse.

2016 – året efter Nepal blev ramt af to voldsomme jordskælv, som dræbte 9000  mennesker – blev et vendepunkt for Drukpa-nonnerne. De oplevede i deres hjælpearbejde, at usikre levevilkår betød, at flere fattige familier så sig nødsagede til at sælge deres døtre til menneskesmuglere og prostitution, skriver GlobalNews.

For at udfordre den udbredte opfattelse, at kvindeliv er mindre værd end mænds,  har nonnerne derfor begivet sig ud på en knap 4000 km lang cykeltur fra Kathmandu i Nepal til Leh i Indien.

Turen over bjerge og igennem uvejsomt landskab skal ifølge nonnerne være med til at sætte fokus på kvinders styrke. Den unge nonne, Jigme Konchok Lhamo, har til Thomson Reuters Foundation udtalt, at ”vi ønskede at gøre noget for at ændre denne holdning, at piger er mindre værd end drenge, og at det er okay at sælge dem”. På turen møder de ikke kun løftede øjenbryn, men også lokale, religiøse og politiske ledere i håbet om at kunne præge lokale kvinders kamp for ligestilling.

Og det er ikke kun på den årlige Tour, at nonnerne forsøger at fremme kvinders rettigheder. De er i medierne blevet døbt Kung Fu Nuns, da de hver morgen praktiserer en kampsport, som typisk associeres med mænd. For den progressive leder, Gyalwang Drukpa, er det vigtigt, at kvinderne kan forsvare sig i tilfælde af overfald – og vigtigst af alt, at understrege nonnernes rolle som foregangskvinder og levende eksempler på, at de nepalesiske kvinder kan bryde med begrænsende kønsstereotyper.

 

Den mellemøstlige #metoo er denimjakker

Palæstina

 'Not Your Habibti' betyder 'Ikke Din Elskede'

Denimjakker med et budskab: 'Not Your Habibti' betyder 'Ikke Din Elskede'


BabyFist - via BabyFist.com

Tøj er ikke uden betydning og har igennem tiden været en af de mest åbenlyse hverdagsprotester. Hvor kvinderne i Iran kæmper for retten til det frie valg, arbejder den 21-årige palæstinensisk-amerikanske Yasmeen Mjalli imod sexchikane og for ligestilling i den arabiske verden med sit tøjmærke BabyFist.

BabyFist var oprindeligt en personlig reaktion på den catcalling, hun var genstand for i de palæstinensiske gader, og hendes denimjakke – prydet med sloganet, ’Not Your Habibti (ikke din elskede)’ – skulle understrege hendes ret til ejerskab over egen krop i det offentlige rum.

Sloganet blev dog så populært, at hun begyndte at sælge sine denimjakker – og sidenhen også t-shirts med lignende slagord – til kvinder i både Palæstina og det arabiske diaspora. Det skriver The Independent.

Siden har sloganet spredt sig som ringe i vandet, og The Independent tilføjer, at Mjalli er blevet hyldet som foregangskvinde for den mellemøstlige version af #metoo.

Mjalli håber at være med til at sætte skub i samtalen om kvinders rettigheder i den arabiske verden og at skabe et community, hvori kvinder kan støtte op om hinanden.