Ugens tre mest korrupte lande i Centralasien

Cementfabrik i Tadsjikistan
Foto: Ronan Shenhav/flickr
Forfatter billede

Nr. 157 Usbekistan

Umiddelbart er status quo stort set bevaret for den centralasiatiske republik Usbekistan. Som sidste års nr. 156 er landet kun faldet en enkelt plads på listen, men det er værd at bemærke, at landet for et år siden lå væsentligt lavere end både Tadsjikistan og Turkmenistan.

NGO’en Freedom House, som indekserer frihed i alle verdens lande, giver kun Usbekistan 7 ud af 100 point, hvilket placerer landet i kategorien ”not free”. Som NGO’en skriver i deres landerapport fra sidste år er:

”Usbekistan […] regeret af et særdeles undertrykkende og autoritært regime”.

Nok er Usbekistan officielt et demokrati med en tredeling af magten, men i realiteten styres landet som en politistat med al magt til den udøvende magt, som gennem bestikkelse og trusler om repressalier kontrollerer både den dømmende og lovgivende magt. Både den offentlige administration, den private erhvervssektor og civilsamfundet er gennemsyret af korruption, og penge under bordet, nepotisme og magtmisbrug er dagligdag for alle usbekere.

Med til historien om Usbekistan hører det faktum, at landet har regionens største befolkning på næsten 32 millioner mennesker, men samtidig er et af de fattigste lande i området.

Landet bebos hovedsagligt af bønder, der arbejder hårdt for føden. Ifølge Freedom House udsættes bønderne under høsten tilmed for tvangsarbejde af myndighederne, som rutinemæssigt forfølger enhver journalist, som forsøger at dokumentere praksissen.

Også miljøet lider under dårlig regeringsførelse, som blandt andet har resulteret i udtørringen af Aralsøen, hvilket igen har haft stor negativ betydning for landets små fiskersamfund.


Foto: Neil Banas/flickr

Nr. 161 Tadsjikistan

Det går på alle måder tilbage for den lille republik Tadsjikistan, der er faldet 10 pladser i forhold til sidste års placering. Landet scorer kun 11 ud af 100 point hos Freedom House, som samtidig kan berette, at: ”Political rights and civil liberties in Tajikistan are severely curtailed by the government of President Emomali Rahmon, which sustains a campaign of repression against political opposition, dissent, and criticism.”

Præsident Rahmonov har styret landet med hård hånd siden sin indsættelse ved borgerkrigens afslutning i 1997. Selvom Tadsjikistan officielt har demokrati med regelmæssige præsident- og parlamentsvalg, er det lykkedes Rahmonov at blive siddende på magten ved hjælp af lige dele bestikkelse, valgsvindel og trusler. Samtidig beskyldes han også for at stå bag massive etniske udrensninger i det lille land, og mere end 300.000 mennesker fra det etnisk russiske mindretal er flygtet fra landet siden slutningen af 1990’erne.

I Tadsjikistan er korruption en stor udfordring i erhvervslivet, hvilket gør det svært – ja, næsten umuligt – for udenlandske virksomheder at investere eller handle med landet. Ikke kun bestikkelse og gavegivning er udbredt, men også nepotisme, beskyttelse af egne interesser og vennetjenester er almindeligt. De svære forhold for det private forretningsliv gør, at landet og dets 8,6 millioner indbyggere er de fattigste i Centralasien. Dertil udgøres næsten halvdelen af landets BNP ifølge The Economist indtjeningen fra tadsjikiske gæstearbejdere i Rusland.

Små private virksomheder som denne slagter i Penjikent lider under den massive korruption i Tajikistan.


Foto: Evgeni Zotov/flickr

Nr. 167 Turkmenistan

Endnu værre står det dog til i Turkmenistan, som er regionens mest korrupte styre med et fald på hele 13 pladser siden sidste års opmåling.

I Turkmenistan gennemsyrer korruptionen alle former for offentlige og private institutioner. Når de korrupte en sjælden gang retsforfølges, sker det som regel som led i et plot for at få afsat en politisk modstander.

Turkmenistan scorer kun sølle 4 point ud af 100 hos Freedom House, som noterer, at: ”Turkmenistan is a highly repressive authoritarian state where citizens’ political rights and civil liberties are almost completely denied in practice.”

Da privat ejendomsret ikke eksisterer i Turkmenistan, ejes al jord af staten, som – hjulpet godt på vej af bestikkelse, naturligvis – sommetider kan overtales til at udleje jord til udenlandske virksomheder. Det er dog sjældent nogen god forretning, for staten har fuld ret til uden videre at inddrage både jord, bygninger og ejendomme uden kompensation til virksomhedsejeren.

Modsat de to andre bundskrabere i Centralasien er Turkmenistan dog knapt så fattigt, hvilket skyldes landets rige naturgasreserver, som med stor succes eksporteres til resten af verden. Ifølge de officielle myndigheder investeres overskuddet i en såkaldt Stabiliseringsfond, der skal komme alle turkmenere til gode. Det er dog ifølge Forbes højst tvivlsomt, om en sådan fond overhovedet eksisterer, og så kan man jo spekulere lidt over, hvor pengene mon i stedet havner.

Turkmenistan har massive naturgasreservoirer, som ikke kun bruges i eksport, men også som turistattraktioner.


Foto: Tormod Sandtorv/flickr