Ugens tre morgenmåltider

Mohinga
Myanmar

I de tidlige morgentimer i den uofficielle hovedstad Yangon er der altid tændt op i blussene hos de små gadekøkkener. Gaderne er fyldt af mænd i longyis (den burmesiske pendant til en sarong), de små tebutikker, der findes på hvert gadehjørne, er fyldt op, og gadesælgerne tilbyder alt fra samosaer og kødspyd, til Shan-nudler, dragefrugter og durian.

En ting man dog ikke kan komme udenom i Myanmar, er mohinga, der af mange betagnes som landets uofficielle nationalret.

Mohinga, der er en fiskesuppe lavet med risnudler, spises i hele Myanmar og er især en yndet ret at servere som den første om morgenen. Opskriften varierer baseret på regional smag og ingredienser, men du finder en meget typisk udgave i landets sydlige del, hvor der er nem adgang til fersk fisk. Madlavning i Myanmar er karakteriseret ved en behagelig balance af sødt og surt, salt og krydret – og en god skål mohinga kendetegnes således også af dette.

Den laves traditionelt med flod-havkat (der kan fanges i Irrawaddy-floden), ngapi (en slags fiskepasta, som har været en af ​​Myanmars vigtigste eksportvarer siden kolonitiden), fermenterede vermicelli risnudler, stængler fra bananpalmen, et stort udvalg af kogte grøntsager og krydderier, herunder citrongræs, hvidløg, ingefær samt gurkemeje, der giver retten sin karakteristiske mudrede orange farvetone.

Retten kan derefter tilføjes en række valgfrie toppings – for eksempel friterede kikærter, et kogt æg, lime eller chili. I landdistrikterne bærer retten ofte stærke toner af fisk, hvidløg og peber, mens den i byerne spiller mere på smagsnuancer præget af ingefær og citron.

Madtraditionen i Myanmar er på ingen måde lige så kendt som køkkenet i nabolandene Thailand, Indien og Kina, hvilket på mange måder kan siges at skyldes den militærjunta, der fra 1962 holdt landet stort set afskåret fra omverdenen.

Der opstår uenighed, når det kommer til, hvor mohingaen kommer fra. Nogle mener, at den populære ret kan spores tilbage til det første århundrede efter vor tidsregning, mens en anden forklaring sporer rettens oprindelse tilbage til en konge fra det 13. århundrede.

Der er dog god grund til at tro, at den stammer fra Kina som mange andre sydøstasiatiske nuddelretter. Den tidligste omtale af retten på engelsk er i en historie, der blev offentliggjort i 1936 i det indiske litterære blad Modern Review.

På grund den lave pris på retten i tider med økonomisk modgang er mohinga gået fra udelukkende at være et morgenmåltid til et heldagsmåltid. Prisen på mohinga er samtidigt gået hen og blevet etn økonomisk målestok i forhold til andre forbrugsgoder.

Ackee
Jamaica

Det siges at være verdens hurtigste mand Usain Bolts yndlingsmorgenmad og omtales ofte som den caribiske version af røræg. Når den kombineres med saltet fisk, går retten som Jamaicas nationalret, og det er landets mest populære morgenmåltid. Til dem, hvor klokken ikke ringer lige umiddelbart, er der tale om den karakteristiske frugt Ackee.

Kær frugt har dog mange navn, og denne kendes også som achee, ackee-æble eller ayee.

Ackee er en frugt, der, når den tilberedes, minder meget om røræg i både smag og konsistens. Retten kan serveres for sig selv, men spises ofte sammen med saltet fisk, stegte bananer og/eller frisk frugt.

De sorte frugter med den hårde røde bælg blev oprindeligt importeret til Caribien fra Ghana allerede før 1725. Frugtens navn kommer herfra, da Ackee eller Aki er et andet navn for Akan-stammen Akyem.

Frugtens videnskabelige navn, Blighia sapida, kan spores tilbage til kaptajn William Bligh, som i 1793 tog frugten med fra Jamaica til Royal Botanic Gardens i Kew, England, og introducerede den til videnskaben.

Ackee er klar til at blive plukket fra træet, når den begynder at åbne sig. Når frugtens bælg ikke er åben, er frugten giftig og kan i værste tilfælde medføre døden. Fordi dele af frugten er giftig, er der forsendelsesrestriktioner, når de importeres til lande som USA.

Selve frugten findes inde i bælgen, som fjernes og kasseres, mens frugten rengøres, og frø fjernes. Derefter koger man typisk frugtkødet i cirka 15 til 20 minutter, eller indtil frugten er mør – og så er der ellers serveret vegansk røræg.

Mandazi
Kenya/Tanzania

En gylden mandazi og en varm kop krydret chai-te, sådan starter morgenen for mange i både Kenya og Tanzania.

Mandazi er en form for stegt brød, der stammer fra Swahilikysten i det østlige Afrika, nærmere bestemt Kenya, Tanzania og det nordlige Mozambique. Mange vil sige, at det er en af ​​de vigtigste retter i swahili-køkkenet. Den lille gyldne bolle er særligt populær i regionen, da den er nem at lave, kan fungere som en snack i sig selv, og så er den nem at opbevare og genopvarme til senere.

Mandazi minder lidt om doughnuts – dog er de oftest væsentligt mindre søde end deres amerikanske fætter og serveres som regel uden glasur eller anden slags pynt. De har en lidt sødlig smag og toner af kardemomme, men smagen kan variere noget, og så findes de i mange forskellige former – trekantede såvel som runde eller ovale.

Den typiske mandaziopskrift indeholder mel, sukker, vand, gær og mælk. Dejen koges i mindre klumper, der giver mandazien sin fluffy og lidt seje tekstur.

Kokosmælk er også almindeligt at tilsætte for at tilføje en lidt mere sød smag. Når en mandazi indeholder kokosmælk, ændrer den dog ofte kaldenavn til mahamri eller mamri. Nogle bruger også jordnødder eller mandler til at tilføje en anden smag.