Ugens tre museer

MUSA flytter kunsten ned på havbunden. Her ses skulpturen ”Inertia”, som befinder sig fem meter under havets overflade.
Foto: Jason deCaires Taylor / Julie Rohloff / Creative Commons
Forfatter billede

Globalnyt præsenterer: Ugens tre

“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.

Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.

Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.

Læs flere Ugens tre

Museo Subacuático de Arte, Mexico

I det caribiske farvand ud for den mexicanske ferieby Cancun ligger MUSA, et af verdens største undervandsmuseer, som har omkring 750.000 besøgende årligt. Med mere end 500 betonstatuer nedsænket i en undersøisk skulpturpark er det et ambitiøst forsøg på at bevare og fremme livet for det nærliggende koralrev og økosystem, der har lidt stor skade grundet turisme.

Direktøren for det fredede marineområde Jaime González Cano søsatte projektet i 2009 i samarbejde med Roberto Díaz Abraham, den daværende formand for Cancun Nautical Association, og den engelske billedhugger Jason deCaires Taylor. Deres mål var at give det naturlige koralrev fred og ro til at komme sig ved at skabe et kunstigt rev, der kunne fungere som ny attraktion for dykkere og samtidig fortsat sikre områdets turisme.

Skulpturerne, der tilsammen vejer mere end 200 ton, er fremstillet i menneskestørrelse i et PH-neutralt materiale. De er med tiden blevet dækket af tang, alger og skaldyr og indgår i koralrevets komplekse struktur og cyklus.

Installationerne, der repræsenterer forskellige tidsperioder og stilarter, forener således kunst og natur, og både dykkende og snorklende turister kan komme helt tæt på statuerne og se, hvordan de er med til at skabe nyt liv for koralrevet i området.

Sulabh International Museum of Toilets, Indien

De fleste vil nok ikke anse latrinet for en kulturel seværdighed. På samme måde er afføring heller ikke normalt noget, man taler højt om. Der findes derfor forbavsende lidt viden om fortidens toiletadfærd. Men det forsøger toiletmuseet i New Delhi, Indien, at lave om på.

Museet har eksisteret siden 1994 og hylder toilettets nødvendige funktion i hverdagen ved en gennemgang af dets design, historie og evolution. Formålet er blandt andet at udbrede viden om sammenhængen mellem sundhed, hygiejne, vand og toiletforhold og derved forbedre levevilkår for mennesker verden over.

Victoriansk eksempel på toilet


Foto: sulabhtoiletmuseum.org

Manden bag museet, Dr. Bindeshwar Pathak, udfordrer tendensen til at se ned på toiletbesøgets rolle i hverdagen ved at samle mere viden om vores forfædres etikette og uskrevne regler for toiletadfærd.

Dr. Pathak har været med til at reformere sociale, humanitære og hygiejniske forhold i Indien siden 1970’erne. Han brugte mere end tre år på at researche projektet inden åbningen af museet, og det er kulmineret i en sjælden samling af fakta, billeder og objekter, der tilsammen fortæller om latrinets udvikling fra omkring 2500 f.Kr. og frem til i dag.

Enduring Beauty Museum, Malaysia

Skønhed kan nok bedst beskrives som et flygtigt koncept, der afhænger af historiske og kulturelle omstændigheder. Det har til alle tider været et omdiskuteret emne, men mange vil måske mene, at det i sidste ende afhænger af øjet, der ser.

Det synes også at være tilfældet med det malaysiske museum for skønhed, som slog dørene op i 1996 i den historiske by Melaka.

Kvinde fra Kayan-folket viser sine halsringe.


Foto: Steve Evans / Creative Commons

Museumsudstillingen består af billeder, skulpturer og andre objekter, der illustrerer diverse traditioner inden for kropskunst, -modifikationer og -udsmykninger. De belyser altså, hvad man op gennem tiden og frem til det 21. århundrede har måttet gennemgå for at efterleve diverse idealer i forskellige kulturer såsom indsnørede fødder, stammetatoveringer og halsringe.

Ved at fremhæve de mange skiftende skønhedsidealer verden over og hylde diversitet som et vigtigt element i menneskets selvforståelse, stiller museet spørgsmålstegn ved, hvad der konstituerer skønhed uden at kritisere enkelte kulturers æstetik.