Globalnyt præsenterer: Ugens tre
“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.
Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.
Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.
Bhutan
Kongens idé til nationalt flag var to årtier om at nå sin endelig form.
I 1907 blev Bhutan etableret som selvstændig nation, men det var først i 1949, at det første nationale flag kom til verden i forbindelse med venskabs-traktaten mellem Bhutan og Indien. Flaget blev designet af selveste den bhutanesiske konge, Jigme Wangchuck, som fik en af hoffets malere til at sy en prototype. Denne første udgave af nationalflaget er siden forsvundet, men der findes en kopi i regeringsbygningen i Thimphu.
Flaget var opdelt i to farver på diagonalen: Gul for konge og regering, rødorange for buddhismen, som i Bhutan dyrkes efter Drukpa Kagyu-traditionen. På den diagonale linje stod en drage som symbol for navnet Bhutan, som på det nationale sprog betyder Tordendragens land. Dragen står for renhed, mens de juveler den holder i sine kløer, repræsenterer landets rigdom. 
Den stolte bhutanesiske drage vajer i vinden foran en gruppe traditionelle bygninger. Bhutanesiske flagstænger er oftest grønne med gul knop på toppen.
Foto: Hewy, flickr.com
Efter det oprindelige flags tilblivelse var det først i 1956, at man fik brug for det igen. Denne gang til en royal rejse til det østlige Bhutan, og der blev derfor fremstillet en række mindre flag, der kunne sættes på hestenes sadler i den kongelige konvoj, samt ét stort flag til at trone over lejren, når man holdt hvil. Flagene blev syet på baggrund af et fotografi af det oprindelige flag, og i processen skiftede den oprindeligt grønne drage farve til hvid.
I 1960’erne gik processen med at fremstille nye flag for alvor i gang, og hermed blev adskillige andre ting ændret fra det oprindelige udkast, blandt andet blev formen ændret fra kvadratisk til rektangulær, og i stedet for at flyve horisontalt, ændrede dragen retning til at flyve på skrå langs den diagonale linje. Derudover skiftede den nederste halvdel af flaget farve fra rød til orange.
I 1965 vedtog regeringen den endelige version, som vi kender den i dag, og samtidig blev landets første flagregler indført. De bekendtgjorde, at nationalflaget skal vaje fra offentlige bygninger for at signalere landets sammenhængskraft.
Bolivia
To nationale flag, et helt Inkarige og en regnbue af farvesymbolik.
Bolivia adskiller sig fra de fleste andre lande ved at have hele to officielle nationalflag. Siden 2009 har det indianske Wiphala nemlig haft status af nationalt flag på lige fod med den bolivianske tricolore, som blev indført i 1851 og er et mere simpelt trefarvet flag med det bolivianske våbenskjold i midten.
Wiphala-flaget har dog en længere og mere interessant historie som symbol for aymara- og quechua-indianerne i Andesregionen. Det kvadratiske flag, som består af små tern i mange farver siges at repræsentere Inkariget, og blev første gang beskrevet af de spanske opdagelsesrejsende i 1500- og 1600-tallet. Verdenskulturmuseet i Göteborg siges at være indehavere af det ældste Wiphala-flag i verden, fundet på graven for en Kallawaya-medicinmand, og som ved hjælp af kulstof-14-metoden har vist sig at stamme helt tilbage fra det 11. århundrede. 
Wiphala-flaget bruges aktivt i protestbevægelser, der kæmper for oprindelige folks rettigheder i Bolivia. Her ses flaget foran den nationale kongresbygning.
Foto: Beatrice Murch, flickr.com
I moderne tid har Wiphala siden 1970’erne været flittigt brugt som politisk symbol i mobiliseringen af de bolivianske indianske bondeorganisationer. Flaget ses ofte i forbindelse med demonstrationer og protester, men bruges også i det daglige af indianske interesseorganisationer samt andre, der støtter de oprindelige folks rettigheder. Derfor står flaget for mange indianere som symbolet på en politisk tid, hvor de føler sig hørt og ligestillet.
Udover at farverne symboliserer de forskellige regioner i inkaernes rige, har farverne også symbolske betydninger i sig selv: Hvid står for tid og udvikling, grøn for natur, blå for himlen, lilla for politik, gul for energi samt orange for kultur. Da flaget repræsenterer indianske befolkninger, bruges det naturligt i hele Andesregionen og ikke kun i Bolivia. Flaget er derfor også brugt blandt oprindelige folk i Peru og Ecuador, samt enkelte regioner i Colombia, Chile og Argentina.
Sydafrika
Et midlertidigt politisk statement, der blev overbevisende permanent.
De afrikanske flag er ofte farverige, og Sydafrikas er ingen undtagelse. Flaget består af intet mindre end seks farver ladet med politiske undertoner. Flaget opstod som led i Nelson Mandelas uafhængighedskamp mod Apartheidstyret og farverne sort, grøn og gul stammer derfor fra Mandelas parti, ANC, mens de røde, blå og hvide farver kommer fra den gamle Transvaal-provins, som i 1994 ophørte med at eksistere.
Det nuværende flag vajede første gang over landet under landets første frie valg i 1994 og var oprindelig tænkt som et midlertidigt flag, hvis design i huj og hast blev besluttet ugen før valget. En storstilet offentlig konkurrence om nyt nationalt flag i 1993 havde ellers modtaget over 7000 forslag, men ingen af de indsendte designs fandt støtte i befolkningen. Dernæst forsøgte man sig med forskellige professionelle designbureauer, men heller ikke det gav pote, og da regeringsåret udløb, manglede man stadig et nationalt flag.
Det sydafrikanske flag var det første i verden til at indeholde hele seks farver som led i det bærende design.
Foto: flowcomm, flickr.com
Det midlertidige flag, der blev hejst over Sydafrika på valgets første dag var således hurtigt sat sammen af en flagkommission, hvilket skabte hektisk sidste-minuts travlhed blandt landets flagmagere, da designet først blev offentliggjort syv dage før indvielsen af det. Efter planen skulle flaget evalueres efter fem år, men allerede i 1995 var der flertal for at bibeholde flaget, som det ser ud i dag. Derefter blev det stadfæstet i den sydafrikanske grundlov i 1997.
Designeren bag flaget var Frederick Brownell, som også stod bag de forskellige sydafrikanske provinsers flag. Derudover er Brownell manden bag Namibias våbenskjold og nationalflag, som han tegnede allerede i 1990. I dag har det sydafrikanske flag intet officielt navn, men uofficielt kalder mange sydafrikanere det ”Regnbueflaget” som henvisning til det multikulturelle og multietniske sydafrikanske samfund.
