Ugens tre om dengang Afrika kom til USA

Forfatter billede

Globalnyt præsenterer: Ugens tre

“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.

Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.

Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.

Læs flere Ugens tre

Af dine rødder er du kommet – Roots
Serie fra 2016 – baseret på Alex Haleys roman ’Roots: The Saga of an American Family’

I foråret 2016 havde genindspilningen af Roots: The Saga of an American Family fra 1970’erne premiere. Serien, der oprindeligt er skabt over Alex Haleys roman af samme navn, strækker sig i sine fire afsnit (af halvandens times varighed ) over 100 år og fire generationer af en slægt, der alle lever som slaver.  

I første afsnit kidnappes den unge kommende høvding Kunta Kinte ved sin hjemby Juffure i Gambia af en fjendtlig stamme, der sælger ham til nogle britiske slavehandlere. Lænket til bunden af en båd sammen med et væld af andre kroppe, som briterne ikke finder anden værdi i end det guld, de kommer til at indbringe dem, sejles han over Atlanten. Og fremme i det sydlige USA bliver han solgt til en hvid plantageejer.

I seriens første afsnit ser man, hvordan Kunta Kinte prøver at kæmpe mod de hvide ejere, der gør deres for med pisk og slag at opdrage ham til at blive slave. Først da hans ryg er blevet ujævn af piskens slag, overgiver han sig. I hvert fald udadtil. For den besked han giver videre til sin datter, som hun giver videre til næste generation, er, at de aldrig må glemme, hvem de er. Nemlig stolte, stædige og adelige mandinkakrigere fra Gambia.

Selvom de hvide slaveejere gør deres for at fortælle, at Kunta Kinte og hans slægt intet er værd, lader perspektivet, der følger de sorte slaver, seerne vide, at de har mindst ligeså megen værdi, ligeså stort et følelsesliv og ligeså fyldig intellekt, som os (fristes jeg til at skrive) hvide.

For ud over at serien, der er skruet utrolig godt og flot sammen, mestrer at føre sine seere henover de hundrede år fra Kunta Kinte bliver taget til fange, til da det sidste skud i borgerkrigen har lydt, og slaverne sættes fri, er den også (indirekte) relevant i samtidens USA. Her er for eksempel Black Lives Matter-kampagnen, der retter opmærksomhed på mængden af politivold og drab på sorte amerikanske statsborger, skabt af en overbevisning af, at sorte liv er mindre værd end dit og mit.

Da Roots: The Saga of an American Family rullede over de amerikanske skærme i 1977 var det med 130 millioner seere.

I Danmark kan Roots streames via HBO Nordic.

Læs også være anmeldelse af serie her

Rar er hjertet og skæbnen grum – Onkel Toms hytte
Roman fra 1852 af Harriet Beecher Stowe

Ønsker man at beskæftige sig med værker inden for det postkoloniale felt, kan man ikke komme udenom ’Onkel Toms hytte’ (Uncle Tom’s Cabin) af Harriet Beecher Stowe. Harriet var datter af en kendt religiøs familien, og det siges, at hendes roman var med til at sætte gang i den Amerikanske Borgerkrig, der ved Sydstaternes tab satte flere tusinder slaver fri.

Historien udkom først som føljeton over 40 uger i tidsskriftet National Era fra juni 1851 og siden som samlet bog – i et mindre murstens værk – i marts 1852. Første år solgte den 300.000 eksemplarer i USA og godt en million i Storbritannien.

I bogens indledning sidder Tom i sin hytte på sin herre Arthur Shelbys farm i Kentucky.

Selvom Arthur Shelby er én af de mere humane slaveejere, er han kommet i gæld og er nødt til at sælge Tom samt en pige der er datter af Eliza, Mrs. Shelbys stuepige..

Det siges at udgivelsen af Onkel Toms hytte var med til at starte Den Amerikanske Borgerkrig


Foto: Harriet Beecher Stowe
Eliza overhører samtalen, hvor salget besluttes, og flygter med sin datter, mens Tom sælges og med sine nye slaveejere påbegynder en tur ned af Mississippi-floden. Her bliver han venner med en lille hvid pige og hvis forældre ender med at købe ham. Men skæbnen vil, at Toms nye ejer dør, dagen før Tom er lovet sin frihed, og sådan ender Tom i klørene på en tredje ejer. En hårdhændet en af slagsen.

Ved at lade blikket dels hvile på Tom og de mennesker han møder på sin vej, og dels følge Eliza i hendes flugt, lader romanen sine læsere møde ikke så få skæbner og mennesker. Og det gælder såvel de sorte slavers skæbner – både dem, der føjer sig og dem, der bøjer sig for deres herrers ordre – og de hvide slaveejere, hvad enten de er humane eller har pisken løs i hånden.

Allerede på bogens første sider skriver Harriet Beecher Stowe sine læsere tårer i øjnene, da Eliza frygter at skulle skilles fra sin datter. Det burde være indlysende at slaver stjålet fra Afrika har følelser for sine børn. Det var det ikke for hverken slaveejerne i Onkel Toms hytte eller for samtidens læsere.

Onkel Toms hytte kan blandt andet findes på dansk udgivet på Nabu Press.

En smag af usødet citron – Lemonade
Album og (musik)video fra 2016 –  Beyoncé

Beyoncés seneste album kunne virke som endnu en navlepillende vestlig ligegyldighed for verdensfreden, da det blev præsenteret som en pop-dronnings offentlige gabestok over sin rappende husbonds utroskab, Men det viste sig at være meget mere end det.

Med sit album ’Lemonade’ har Beyoncé en mission, der er meget længere, end den langefinger hun sendte til sin mand, rapperen Jay Z.  Nemlig at fortælle verden, at der ikke findes mennesker, hvis race gør dem mindre værd eller mindre smukke og mindre intelligente end andre. Som hun udtrykte det til den nyligt afholdte Grammy uddeling, hvor Lemonade vandt for Årets bedste urbane album:

”Min intention med filmen og albummet var at give en stemme til vores smerte. Til vores kamp og mørke og historie. At få os til at konfrontere problematikker, der gør os ilde til mode. Det er vigtigt, at jeg kan vise billeder til mine børn, hvori de kan se deres skønhed. Og hvor de kan spejle sig selv, uden at der er tvivl om, at de er smukke, intelligente og har evne. (…) Det er noget jeg ønsker for alle racer, så vi ikke gentager historien”.

Beyoncé fortalte, at hun gør, hvad hun gjorde med ’Lemonade’, så hendes børn kan kende deres egen skønhed under SuperBowl og i Det Hvide Hus.

Filmen, hun henviser til, er én lang musikvideo, der akkompagnere albummet ’Lemonade’.  I videoen er Beyoncé iklædt en lettere iturevet gul kjole af et design, der tilhører husturer af plantageejere i fordums sydstater, mens hun går rundt og smadrer bilruder i, hvad der til forveksling kunne ligne de gader i Chicago, hvor allerflest sorte mister livet i nutidens USA. Imens ser man klip af sorte kvinder, som var de farvelagte fotos, fra dengang de sorte kvinder i USA levede på bekostning af de hvide.

Med andre ord kan man være nok så kritisk over for det kommercielle (amerikanske) musikmarked og spørge sig selv, hvorfor et album, der måske (også) drejer sig om, at en stinkende rig rapper hopper i høet med andre end sin syngende popdronning-hustru, er relevant i en artikel, der gerne vil mere end formidle ligegyldige pophits.  

Sagen er den, at Beyoncé nok med alle sine diademer og sit glitter tilhører den privilegerede klasse, men hun formår også – med ’Lemonade’ – at give de mindre privilegerede (der i generationer er blevet opdraget til at føle mindreværd) en stemme. Så selvom vi her på mediet værner om de stemmer, der måske ikke har millioner af lyttere, kan vi ikke lade Beyoncés bitter-søde citroner gå vores linjer forbi i denne omgang.

Både album og video kan streames på Tidal